Tørsleffs fjerner sort vaniljemand på sine pakker

Vaniljeproducenten Tørsleffs har besluttet af udfase billederne af en sort mand på vaniljebøtterne og en asiatisk mand på sine atamon-flasker.
Elefantpasseren Jena Zena fra Colombo forsvinder fra vanilje-dåserne. | Foto: Miriam Dalsgaard
Elefantpasseren Jena Zena fra Colombo forsvinder fra vanilje-dåserne. | Foto: Miriam Dalsgaard

Billedet af elefantpasseren Jena Zena, der i 1935 kom til Aarhus Zoologiske Have med to elefanter fra Colombo, har prydet forsiden af Tørsleffs vaniljesukker i næsten 90 år, men nu er det snart slut.

Haugen-Gruppen, der står bag Tørsleffs vanilje og atamon, har valgt at fjerne den sorte mand fra bøtterne og en asiatisk mand fra fra sine flasker, skriver DR.

"Tidens udvikling har gjort, at der kommer et fokus på, om det her ser ned på andre folkeslag. Derfor blev vi enige med os selv om, at vi blev nødt til at neutralisere emballagen lidt for at undgå det fokus og fejltolkninger," siger Henrik Andersen, der er direktør for Haugen-Gruppen AS.

I sommer fyldte debatten om eskimo-isen mediebilledet, da Hansen Is valgte at trække sin variant fra markedet for i stedet at lancere den som "O'Payo" med reference til den chokolade-type, som udgør overtrækket på ispinden.

Danmarks største isproducent holder fast – andre opgiver historisk navn

Nestlé skifter produktnavne efter racismedebat  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også