Watch Medier

Hjælpepakker justeres: Selvstændige får højere kompensation

Der er nu indgået en politisk aftale om at forhøje loftet for coronakompensation til selvstændige. Loftet forhøjes fra 23.000 kr. om måneden til 30.000 kr. for selvstændige uden ansatte og til 33.000 kr. for dem med ansatte.

Erhvervsminister Simon Kollerup. | Foto: Erhvervsministeriet / PR

Et flertal i Folketinget har aftalt at forhøje loftet for kompensationen til selvstændige, der er ramt af nedlukningen på grund af coronapandemien.

Det skyldes blandt andet, at nedlukningen i anden omgang har været længere end ventet, og at mange selvstændige begynder at få svært ved betale de faste omkostninger.

"Restriktioner og hjælp skal naturligvis passe sammen. Det er afgørende for vores land, at vi holder fast og holder smitten nede nu, hvor vi kan se en smule lys for enden af tunnelen," siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) på et kort pressemøde.

Selvstændige kan fremover søge om 30.000 kroner om måneden, og hvis de har ansatte, kan de søge om 33.000 kroner om måneden.

Selvstændige kan søge, hvis de opfylder en række krav herunder mindst 30 procents nedgang i omsætning.

Der er afsat 9,5 milliarder kroner i kompensation til selvstændige.

Justeringer

Ifølge regeringen modtager fuldtidsansatte i gennemsnit 22.000 kroner om måneden i lønkompensation. Det er mindre end loftet for selvstændige, der indtil dag var på 23.000 kroner.

I begyndelsen var niveauet for begge grupper på 23.000 kroner, men 30. marts sidste år valgte regeringen og arbejdsmarkedets parter at øge ordningen for lønmodtagere til 30.000 kroner.

I aftalen tirsdag indgår også, at de selvstændige kan søge kompensation med tilbagevirkende kraft til 9. december, hvor store dele af landet lukkede ned.

Pulje til sæsonvarer

Derudover er der en pulje til sæsonvarer, der udløber før næste sæson. Det kan eksempelvis være juleøl, der ikke blev solgt i julen 2020 og ikke kan holde sig helt til julen 2021. Der er et loft på 200.000 kroner

En eventuel forlængelse af nedlukningen vil automatisk forlænge ordningen for kompensation til udgangen af april.

Aftalepartierne vil også lade butikker benytte en "click and collect"-model, hvor kunder kan bestille varer hos mindre butikker og betale ved afhentning, ligesom man kender fra take away.

 

Minister kaldt i samråd: Partier vil skrue op for hjælpen til hårdt ramt turismeindustri Restauratører vil have arbejdsgiverforening op i gear Restaurant-formand forventer bedre krisepakker efter minksag

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs