Watch Medier

SAS blev ramt i Solarwinds-hackerangrebet

Også SAS blev ramt af inficeret software fra amerikanske Solarwinds, skriver flere medier. Flyselskabets sikkerhedschef siger, at der ikke er fundet tegn på, at den bagdør, som softwaren skabte, blev brugt.

SAS har fundet inficeret software, men har ikke set tegn på, at hackere har brugt anvendt den. | Foto: Jens Dresling

Flyselskabet SAS er blandt de selskaber, der er blevet ramt af det store såkaldte Solarwinds-hackerangreb, der kompromittede software fra sikkerhedsselskabet Solarwinds, og som førte til, at en malware-kode blev sendt til op til 18.000 kunder.

Det skriver den norske erhvervsavis Dagens Næringsliv og det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg.

Ifølge medierne har hackerne etableret en såkaldt bagdør, der gav adgang til SAS’ interne computersystem gennem en softwareopdatering. Bagdøre kan for eksempel bruges til at fjernstyre udstyr eller installere ondsindet software.

Flyselskabet har dog indtil videre ikke fundet tegn på, at bagdøren er blevet brugt, siger SAS' sikkerhedschef Thomas Widén til Dagens Næringsliv.

Energiselskaber og offentlige myndigheder ramt

Også to store danske energiselskaber er blevet ramt af hackerangrebet, har brancheorganisationen Dansk Industri tidligere oplyst til Jyllands-Posten dog uden at sætte navn på de to selskaber.

Oplysninger om det store angreb kom først frem i december sidste år, men det begyndte allerede i marts.

Det oprindelige mål for angrebet var det amerikanske sikkerhedsselskab Solarwinds, som blev inficeret med ondsindet software fra hackerne.

Solarwinds' beskyttelsesprogram har været benyttet af en lang række ministerier i USA og flere hundrede af landets førende virksomheder.

Solarwinds' software bruges også mange andre steder i verden - heriblandt Danmark, hvor 30 myndigheder og virksomheder ifølge Jyllands-Posten har været ramt.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs