
Norlys' kabel-tv-netværk, og de 461.000 hustande, det dækker, er i dag kun åbnet for energikoncernens datterselskab, Stofa. Det bør Erhvervsstyrelsen gøre op med, skriver televirksomhederne Telia, Telenor og TDC-ejede Nuuday i en række høringssvar, skriver Finans.
Erhvervsstyrelsen vil ikke tilkendegive, om man vil gennemtvinge en åbning ifølge Finans, men Norlys' ledelse afviser selv at give adgang med den begrundelse, at koncernen har givet konkurrenter adgang til koncernens fibernet.
I en foreløbig afgørelse af en igangværende revision af telemarkedet er Norlys sammen med TDC Net, Ewii og Fibia blevet kategoriseret som havende en monopollignende position på det danske telemarked af Erhvervsstyrelsen og kan derfor pålægges restriktioner.
Et værktøj i styrelsens kasse er at tvinge selskaber til at give udefrakommende virksomheder adgang til deres fiber- og kabel-tv-netnærk.