Watch Medier

Ambassade henvender sig til medie om brug af it-udstyr fra kinesiske selskaber

Fem navngivne kinesiske it- og teleselskaber er omdrejningspunktet for en henvendelse, som USA's ambassade i Danmark har sendt til dagbladet Politiken.

Politikens Hus i København | Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Den amerikanske ambassade i Danmark har henvendt sig til Politiken for at få mediet til at verificere, at Politiken ikke bruger udstyr fra fem kinesiske it- og teleselskaber, skriver Politiken.

Hvis mediet bruger udstyr fra selskaberne eller ikke ønsker at oplyse, om det er tilfældet, kan det føre til, at ambassaden ikke længere må abonnere på avisen.

"Det vil vi principielt ikke skrive under på. Vi kan ikke lade os regulere af amerikansk lov. Vi går seriøst op i vores uafhængighed, og det betyder også, at vi selv vil have magt over, hvem vi handler med. Ud over det principielle er der det indholdsmæssige. Som jeg læser forespørgslen, så bliver vi forpligtede til også at stå inde for vores underleverandører og deres brug af kinesisk hardware. Det kan vi ikke, og det vil vi heller ikke," siger Søren Svendsen, it-direktør i JP/Politikens Hus, til Politiken.

Den amerikanske ambassade har ikke ønsket at udbyde sin henvendelse over for Politiken, men oplyser, at den ikke har betydning for fremtidige interviewaftaler med Politiken.

Huawei får rekordresultat trods amerikansk forbud

Kinesisk mobilproducent vil investere milliarder i elbiler 

Mere fra Watch Medier

Eva Berneke fik "hidsig start" i Eutelsat

Eutelsats ageren over for Rusland blev blåstemplet af de franske myndigheder, men førte alligevel til kritik, fortæller satellitselskabets topchef, Eva Berneke, til Børsen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs