Det er tilsyneladende ikke kun russiske og østeuropæiske personer, der stod for mistænkelige overførsler i Danske Banks skandaleramte estiske filial.

Også over 400 amerikanske skatteborgere og selskaber skjulte sig bag selskaber i filialens mistænkelige, udenlandske kunder. Det skriver Berlingske.

Et internt juridisk notat om Danske Banks hvidvasksag, som avisen er i besiddelse af, beskriver, at det vækker mistanke om, at filialen også kan være brugt til skatteunddragelse i USA, ligesom man mistænker, var tilfældet i andre lande.

Notatet er udfærdiget af Danske Banks egne advokater i begyndelsen af 2019.

Hidtil er amerikanske kunder ikke blevet omtalt. Det er kunder fra Rusland, Aserbajdsjan og Ukraine derimod.

Robert Kim, der er senioranalytiker hos Bloomberg Law og tidligere ledende medarbejder hos det amerikanske finansministeriums efterforskningsenhed, FinCEN, siger til Berlingske, at de nye oplysninger er "et rødt flag".

"Tilstedeværelsen af et betydeligt antal amerikanske personer i filialens kundegruppe bør være et markant rødt flag for både de amerikanske myndigheder og lovgivere," siger han.

En anden ekspert, Eleni Tsingou, professor og ekspert i hvidvask ved CBS, siger til avisen, at "det er åbenlyst interessant", at det er bankens egne advokater, der fremhæver det.

Danske Banks koncerndirektør med ansvar for compliance, Philippe Vollot, skriver til avisen, at notatet er "fortrolig juridisk rådgivning", som man modtog for over to år siden.

Han understreger, at banken samarbejder med myndigheder i USA, Danmark, Frankrig og Estland, og at oplysningerne "for længst er blevet delt med de myndigheder, der efterforsker banken".

Sagen om filialen i Estland strækker sig helt tilbage til 2007, hvor Danske Bank overtog filialen efter et opkøb og samme år blev advaret om mistænkelige kunder af det estiske finanstilsyn.

Danske Bank har selv anslået, at der frem til 2015 flød 1500 milliarder kroner fra en gruppe af udenlandske kunder gennem den estiske filial, og at en stor del af dem vurderes at være mistænkelige.

I april i år besluttede Søik - også kendt som Bagmandspolitiet - at droppe sigtelserne mod den tidligere ledelse for brud på hvidvaskloven.

Danske Bank som selskab er fortsat sigtet.

Derudover efterforskes sagen i blandt andet Frankrig og Estland samt af USA's justitsministerium og børstilsyn.

Hundredvis af aktionærer, der tabte penge på grund af den faldende aktiekurs undervejs, har desuden anlagt en række civile søgsmål mod banken og tidligere topchef Thomas Borgen, skriver Berlingske.