Watch Medier

Dataproblemer forhaler finansiering af klimamål

Finanssektorens klimabidrag hæmmes af manglende data, lyder det fra Danske Bank og ATP. "Som aktiv investor handler vi lidt i blinde," siger ATP-chef.

Foto: Thomas Borberg / Jacob Gronholt-Pedersen / Ritzau Scanpix | Collage: Peter Thomsen

Det danske mål om at reducere CO2-udslippet med 70 procent i 2030 er et af de mest ambitiøse klimamål i verden – og skal målet nås, er det afgørende at få finanssektoren på banen. Det er der bred enighed om blandt politikerne og i finanskredse.

Men i dag, næsten 12 måneder efter, at den ambitiøse klimalov blev vedtaget, er de store finanskoncerner løbet ind i tekniske udfordringer, som allerede nu agerer flaskehals for de grønne lån og investeringer.

Den datainfrastruktur, som banker og investorer skal bruge for at kunne kanalisere kapitalen over i de rigtige, grønne projekter, eksisterer ikke. For der er ingen data på de små og mellemstore virksomheders CO2-aftryk, og selv blandt de store virksomheder er der problemer med tilgængeligheden af data samt data af svingende kvalitet. Det giver problemer på flere fronter.

Som aktiv investor handler vi lidt i blinde.

Ole Buhl, ESG-chef i ATP

Hos långivere som Danske Bank forhindrer det blandt andet udrulningen af de grønne lån, lyder det fra Samu Slotte, der er chef for bæredygtig finansiering i Danske Bank.

"Vi har i rigtig mange tilfælde været nødt til at gå i direkte dialog med virksomhederne for at indhente den information, vi har brug for. Det kan vi gøre til en vis grad. Men det er tydeligt, at det bliver en betydelig begrænsning, hvis vi skal rulle det bredere ud. Det er simpelthen for ressourcekrævende," siger han.

I ATP, der har 960 mia. kr. under forvaltning, er det heller ikke selve finansieringen, der er det største problem. Problemet er manglen på data.

"Det, vi har brug for, er at få virksomhederne til at køre flere grønne projekter igennem, og det kan vi som investor bedst skubbe til med vores aktive ejerskab. Problemet er, at vi lige nu er hæmmet af, at dataene ude fra virksomhederne mangler. Så som aktiv investor handler vi lidt i blinde," siger Ole Buhl, der er ESG-chef i ATP.

De faktiske tal

Som en stor international institutionel investor har ATP mulighed for at presse virksomheder i en mere grøn retning ved at udøve aktivt ejerskab. Men det kræver, at investoren har adgang til tal om virksomhedens CO2-aftryk, og det er stadig ikke noget, der sker automatisk.

"Der er stadig rigtig mange virksomheder, der slet ikke laver opgørelserne, og de, der laver dem, bruger ikke altid samme metode. Så i rigtig mange tilfælde må vi handle ud fra beregnede værdier i stedet for de faktiske tal ude fra virksomhederne," siger Ole Buhl.

I de tilfælde, hvor virksomheden ikke selv foretager opgørelsen, må ATP basere analysen på eksterne kilder, som beregner virksomhedens CO2-aftryk ud fra blandt andet virksomhedens størrelse og konkurrenternes CO2-aftryk. Langt hovedparten af de data, ATP har til rådighed, kommer fra den type kilder, og det er langt fra optimalt, mener Ole Buhl.

"Det er enormt populært at lave beregninger af, hvordan det går med virksomhedernes grønne aftryk. Men de kan ikke erstatte de faktiske tal, for hvis vi ikke måler på det, som rent faktisk sker ude i virksomhederne, kommer vi ingen vegne," siger Ole Buhl.

Også i Danske Bank læner man sig nu op ad estimatberegninger.

Problemet er, at det fjerner virksomhedernes økonomiske incitamentet til at reducere deres CO2-udledning.

Samu Slotte, chef for bæredygtig finansiering i Danske Bank

"Det er en god start, men problemet er, at det fjerner virksomhedernes økonomiske incitament til at reducere deres CO2-udledning, for hvis vi kun bruger beregnede værdier, får den enkelte virksomheds handlinger – eller mangel på handling - ingen betydning for dens økonomi eller adgang til kapital," siger Samu Slotte.

Forventer hjælp fra Bruxelles

I ATP og Danske Bank forventer man, at løsningen – i hvert fald delvist – kommer fra EU. Med den nye EU-taksonomi, der trådte i kraft tidligere i år, har EU taget det første skridt i retning af et fælles sprog for blandt andet grønne investeringer, og i de kommende år træder mere EU-regulering i kraft og skaber yderligere ensretning på området.

Når EU-direktivet for ikke-finansiel rapportering (NFRD) træder i kraft, vil alle virksomheder over en vis størrelse være forpligtet til at aflægge rapport om ESG-forhold, herunder klima. Men direktivet træder først i kraft om nogle år og ventes ikke at få betydning for mindre virksomheder.

Indtil da er der således ikke udsigt til en løsning på dataproblematikken for finanssektoren.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs