Manglende afklaring af den danske klimapolitik kan blive en dyr fornøjelse for dansk erhvervsliv. For hver dag der går, bliver regningen til danske virksomheder for regeringens klimaambition nemlig kun større.

Sådan lyder vurderingen fra vismand i Det Økonomiske Råd og professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi under Københavns Universitet, Lars Gårn Hansen, et år efter lanceringen af regeringens ambitiøse klimamål om at reducere de danske udledninger med 70 pct. inden 2030.

Ser man på regeringens hidtidige tilgang med delaftaler, risikerer vi først at kende rammerne på alle områder tæt på 2030. Det kan ende med potentielt fordyrende og fejlslagne omstillingsprojekter hos de danske virksomheder, forklarer han.

"Det handler om, at hvis du har god til at planlægge, kan du tænke klima- og reduktionstiltag ind og tilpasse virksomheden løbende. Men hvis der er usikkerhed, udskyder man investeringerne. Og på et eller andet tidspunkt er presset for stort, og så gennemføres de, selv om de risikerer at blive fejlinvesteringer," siger professoren.

Investeringer vil med andre ord blive foretaget med kort aftræk og ende med forkerte løsninger efterfulgt af hurtige afskrivning – eller i værste tilfælde nye tilpasninger for at udbedre de gamle, vurderer den økonomiske vismand.

"Usikkerheden, som er der lige nu, gør simpelthen, at det at nå i mål for virksomheder bliver dyrere og dyrere per ton, vi skal reducere," opsummerer Lars Gårn Hansen.

Og jo længere tid der går nu, desto større bliver regningen.

Ikke nok skibe i søen

Når Lars Gårn Hansen ser på det samfundsøkonomiske instrumentbræt, blinker særligt én lampe ud for erhvervslivet: Mængden af tiltag, der er sat i gang.

Lidt forsimplet arbejder de danske myndigheder ved at indføre klimaregulering et skridt ad gangen uden at se på, om man kan lovgive på flere områder på samme tid. I praksis betyder det, at der kommer til at være relativt få skibe i søen på ethvert givent tidspunkt. Samtidig er der ikke nogen måde at vide på, hvorvidt man senere vil skulle tilbage i f.eks. 2009 og lave om i de regler, som bliver indført.

Tilsammen giver det en udfordring for bl.a. erhvervslivet, da det ikke er til at sige, hvilke regler man skal indrette sig efter.

"Regeringen har valgt en trin-for-trin-tilgang, hvor man indfører tiltag på et område ad gangen. Det betyder, at vi når et godt stykke ad vejen mod 2030, før erhvervslivet kender rammerne," siger Lars Gårn Hansen og tilføjer:

"Grundlæggende er det bedste, man kan gøre, at reducere usikkerheden om klimapolitikken. Lige nu er den stor, og jo længere tid, der går, desto dyrere bliver det for de danske virksomheder."

Explainer: Hvad er er Klimalovens faldgruber – og hvor langt er vi?