Lige siden blækket begyndte at tørre på den højtbesungne klimaaftale i Paris i 2015, har virksomheder i særdeleshed og omverdenen i almindelighed debatteret, hvordan erhvervsliv på tværs af kloden bedst yder deres bidrag til at begrænse den globale opvarmning.

Nærmere bestemt til et godt stykke under to grader i forhold til præindustrielle niveauer.

Særligt muligheden for at sikre stringens i opgørelsesmetoder for udledninger var i kølvandet på aftalen efterspurgt bredt set. FN's eget bud på, hvordan det bedst gøres, blev lanceret samme år som selve Paris-aftalen i form af det såkaldte Science-Based Targets-initiativ (SBTi).

Det er imidlertid lettere sagt end gjort.

Målet med SBTi, der blev stiftet i samarbejde med klimadata-NGO’en CDP, non-profit-organisationen World Resources Institute og Verdensnaturfonden WWF, er kort fortalt at give virksomheder mulighed for ad frivillighedens vej at melde sig under fanerne med konkrete "videnskabeligt baserede" klimamål, der skal dokumentere deres tilslutning til Paris-aftalens mål om at begrænse de globale drivhusgasudledninger.

Ved "videnskabelige" forstås ifølge organisationen, at målene er i overensstemmelse med, hvad den nyeste klimaforskning "finder nødvendigt for at opfylde målene i Paris-aftalen".

Organisationen forventer, at tilslutningen fra store virksomheder vil medføre en art triggle down-effekt ned gennem forsyningskæderne ved blandt andet at give leverandører og kunder "mulighed for at følge trop og få regeringer til at tage modigere handling".

 

SBTi oplyser på sin hjemmeside, at 1496 virksomheder i skrivende stund har tilsluttet sig projektet på verdensplan. Det betyder, at de enten allerede har fået godkendt deres mål som "videnskabelige" eller er i færd med det.

Fra en virksomhed forpligter sig til at tilslutte sig organisationen, har den 24 måneder til at udvikle målet og få det godkendt af SBTi.

Af de knap 1500 virksomheder har 744 allerede fået godkendt deres mål, hvoraf 589 har fremvist planer for, hvordan de vil yde deres del af bidraget til 1,5-graders målet. De resterende 155 har tilsluttet sig et mål om at holde temperaturstigningerne “et godt stykke under to grader”.

Blandt danske virksomheder med 1,5 graders-mål finder man Lundbeck, Velux og Carlsberg.

 

Udfordringen i at sætte målene ligger blandt andet i at opdrive data, der er pålidelige nok til at kunne indgå som grundlag for et "videnskabelige" reduktionsmål.

Mens virksomhederne ofte har godt greb om drivhusgasudledninger fra deres egen produktion og fra indkøbt energi, er særligt data for de såkaldte Scope 3-emissioner, der dækker over virksomheders indirekte drivhusgasudledninger fra aktører andre steder i forsyningskæden, ofte forbundet med stor usikkerhed.

Scope 3-udledninger er også en central del af større virksomheders klimaregnskaber. Hvis du vil vide mere om det - og også Scope 3 - har journalist på FødevareWatch Peter Thomsen lavet en kort gennemgang, som du kan læse her.

Kilder: SBTis hjemmeside