Dansk Erhverv: Trods genåbningsaftale er turisme og oplevelsesindustri fortsat hårdt ramt

Dansk Erhverv mener, at genåbningsaftalen er god, men de virksomheder, der er hårdest ramt, bærer den tungeste byrde. Organisaionen protesterer mod den høje grænse for at kunne få kompensation.
Et flertal i Folketinget blev natten til torsdag enige om en genåbningsaftale. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Et flertal i Folketinget blev natten til torsdag enige om en genåbningsaftale. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Hos Dansk Erhverv er der generelt tilfredshed med den aftale om genåbning, som et bredt flertal på Christiansborg blev enige om tidligt torsdag morgen.

Den store erhvervsorganisation, der organiserer godt 18.000 danske virksomheder, mener, at de hårdest ramte brancher, fortsat skal bære den tungeste byrde.

Det forklarer Lars Ramme Nielsen, der er chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv.

"Vi mener overordnet, at det er god aftale, men dem, der er hårdest ramt, bærer fortsat den tungeste byrde," siger han.

Det gælder ifølge Lars Ramme Nielsen erhverv som turisme, museer og store attraktioner som Tivoli.

Ifølge Lars Ramme Nielsen er det glædeligt, at restauranter får lov til at holde længere åbent.

"Vi får åbnet op for, at restauranter kan have åbent til klokken 24 - og midt i juli til klokken 2. Det er vi rigtig glade for. Derudover er vi rigtig glade for, at der nu kommer en samlet plan."

Der skal dog alt for meget til for at få kompensation i den nye aftale, mener Dansk Erhverv.

"Grænserne for hvornår man kan få kompensation, er alt for høj, det ligger på 40 pct. nedgang, før man kan få kompensation."

"Du kan ikke gå på arbejde og kun tjene 60 pct. af, hvad du plejer at gøre. Så kompensationerne skal genbesøges, og vi er ikke gået på sommerferie endnu," siger Lars Ramme Nielsen.

I Dansk Industri glæder man sig over de udvidede åbningstider, et hævet forsamlingsloft og mindre behov for coronapas og mundbind, men efterlyser samtidig fokus på rejseregler.

"Det er glædeligt, at partierne tager et væsentligt skridt nærmere den fulde genåbning af Danmark."

"Men virksomhederne inden for turisme, oplevelser og luftfart er fortsat meget hårdt ramt. Derfor burde kompensationsordninger forlænges til 1. oktober, og det er afgørende at få gang i rejser igen."

Det siger Lars Sandahl Sørensen, der er adm. direktør i Dansk Industri.

Læs mere her:

Spisesteder og barer må fra fredag holde åbent til midnat

Danmark siger stort set farvel til mundbind fra mandag

De fleste restriktioner er udfaset i september 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også