Første fly med vacciner letter fra Rumænien torsdag morgen

De vacciner, Danmark køber fra Rumænien, skal efter planen sendes ud til regionerne de næste uger.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF RITZAU

Det første fly med coronavacciner fra Rumænien til Danmark forventes at lette torsdag morgen.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

SSI forventer, at samtlige 1,17 millioner vacciner, som Danmark køber fra Rumænien, ankommer til Danmark de kommende dage.

Efter planen skal tre fly pakkes med vacciner. Det første fly skal lette torsdag morgen, det andet torsdag aften, og det tredje fly skal ankomme i Danmark fredag.

Herefter er der et arbejde i at få fordelt vaccinerne ud til regionerne, som står for vaccination af den danske befolkning.

Det vil ske over det næste par uger, oplyser SSI.

"Vi regner med, at vaccinerne vil komme ud til regionerne i løbet af de næste par uger, "skriver SSI på Twitter.

Danmark har et eksperthold i Rumænien, der har tjekket opbevaring og frysere, der er nødvendige for, at vaccinerne kan transporteres og bruges i Danmark, oplyser SSI.

Læs mere her:

Danmark køber over 1,1 million vacciner fra Rumænien 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også