14 forsikringsselskaber politianmeldt for forskelsbehandling af gravide

Finanstilstynet har politianmeldt forsikringsselskaber som Tryg, Topdanmark, Codan og Alm. Brand for forskelsbehandling.
Tryg er blabndt de politianmeldte selskaber. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Tryg er blabndt de politianmeldte selskaber. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Finanstilsynet har politianmeldt 14 forsikringsselskaber for forskelsbehandling af gravide.

Det oplyser tilsynet på sin hjemmeside.

Ifølge Finanstilsynet har selskaberne i forskelligt omfang haft bestemmelser i sine vilkår, der undtager for dækning i forbindelse med graviditet eller fødsel.

Der kan for eksempel være, at de ikke har villet dække regningen til fysioterapeuten eller kiropraktoren i forbindelse med smerter, der er opstået i forbindelse med graviditeten eller fødslen.

"Det er vigtigt, at forsikringsselskaberne overholder loven og ikke forskelsbehandler på grund af graviditet," siger Carsten Brogaard, vicedirektør i Finanstilsynet.

"Derfor er det også væsentligt i forhold til at sikre, at forsikringskunderne bliver behandlet lige, og at kunderne får det, som de har ret til, at vi nu politianmelder de forsikringsselskaber, der ikke har styr på reglerne," siger han i pressemeddelelsen.

Alle landets største forsikringsselskaber er blandt de anmeldte. Det gælder Tryg, Topdanmark, Codan, Alm. Brand og Gjensidige.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også