Juraprofessor: Usandsynligt at Danske Bank-sager må gå om

16.000 gældssager, der risikerer at gå om på grund af fejl i Danske Bank, bør så vidt muligt løses uden om domstolene, så et i forvejen overbebyrdet retssystem ikke belastes, mener juraprofessor Frederik Waage.
"Det er et meget stort antal på et tidspunkt, hvor domstolene er meget overbebyrdet med sager," siger Frederik Waage, juraprofessor på Syddansk Universitet. | Foto: PR
"Det er et meget stort antal på et tidspunkt, hvor domstolene er meget overbebyrdet med sager," siger Frederik Waage, juraprofessor på Syddansk Universitet. | Foto: PR
AF RITZAU

Historisk og ekstraordinært er nogle af de ord, som juraprofessor Frederik Waage sætter på sagen om, at Danske Bank i op mod 16.000 gældssager om blandt andet konkurser og dødsboer har sendt forkerte gældsoplysninger til samtlige byretter i Danmark.

Sagerne risikerer at skulle gå om, fordi de kan være blevet afgjort forkert, og Danske Bank dermed kan have fået for mange penge på bekostning af andre kreditorer.

Frederik Waage, der er juraprofessor ved Syddansk Universitet med hovedfokus på blandt andet civilproces, tror dog ikke, at så mange sager reelt skal gå om.

Det skyldes først og fremmest, at der i retsplejeloven er en forpligtelse til, at parterne må søge forlig uden for retssystemet i civile sager, som der er tale om her.

"Jeg vil godt sætte et stort spørgsmålstegn ved, om der virkelig kommer til at være 16.000 retssager, for man bør så vidt muligt søge forlig i de her sager," siger han.

"Jeg har svært ved at tro, at man i mange af de her sager ikke ville kunne løse det udenretsligt," siger Frederik Waage.

Danske Bank ville sågar i princippet kunne afvente, at kreditorer, der mener, de har penge til gode, henvender sig.

"Jeg vil umiddelbart sige, at man burde fra start lukke de her sager uden om domstolen og ikke belaste retssystemet med så mange sager. Kort sagt vil man formentlig i nogle sager kunne henvende sig til de folk, der har penge til gode, og tilbyde dem et forlig," siger Frederik Waage.

Frederik Waage understreger, at det fortsat ikke står klart, hvad de mange sager helt præcist handler om.

Men skal de mange tusind civile retssager gentages, vil det koste staten et enormt beløb, siger han.

"Hvis det skulle ske – og jeg synes jo, det er historisk, at man nu er i en situation, hvor man kalkulerer med det og meddeler det til Domstolsstyrelsen – efter at de har sorteret sig igennem sagerne, så ville det være en stor belastning for statskassen og svært at leve med," siger Frederik Waage.

SF's finansordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, vil blandt andet indkalde justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd.

Han skal svare på, hvordan domstolene skal kunne håndtere de mange sager.

"Justitsministeren må jo give os nogle svar på, hvordan vores retssystem overhovedet skal håndtere det her. Mængden af sager er gigantisk. Og i forvejen har vi store sagspukler. Hvordan sikrer man, at de her sager kan håndteres," siger hun.

Vil man forstå omfanget af sagen, behandlede byretterne sidste år i alt 10.618 sager, der betegnes som almindelige civile sager.

"Der er ingen tvivl om, at hvis det er rigtigt, at der er sager i den her størrelsesorden, der skal gå om, har vi ikke set det før. Det er et meget stort antal på et tidspunkt, hvor domstolene er meget overbebyrdet med sager," siger Frederik Waage.

Advokater ser stor regning for Danske Bank-fejl

Fejlramte konkurssager risikerer aldrig at blive undersøgt

Juraprofessor: "Det er en meget stor skandalesag for Danske Bank" 

Danske Bank har fejlinformeret domstolene i op til 16.000 konkurssager 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også