Aktionærer får afvist sag mod Danske Bank i USA

Danske Bank har fået medvind i en amerikansk sag, hvor aktionærer har sagsøgt banken for kurstab i forbindelse med hvidvasksagen.
Aktionærer har fået afvist et sagsanlæg mod Danske Bank i USA. | Foto: Magnus Eidem
Aktionærer har fået afvist et sagsanlæg mod Danske Bank i USA. | Foto: Magnus Eidem
AF RITZAU FINANS

En sag mod Danske Bank er blevet afvist af en føderal appeldomstol i USA. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nogle aktionærer har sagsøgt Danske Bank for deres tab som følge af kursfaldet, da sagen om formodet hvidvask gennem bankens estiske afdeling blev afdækket af blandt andet Berlingske Business.

I afgørelsen skriver de tre dommere, at "hvidvask i en enkelt afdeling i Estland ikke alene kan slå fast, at Danske Bank har gennemført en plan om bedrag for at snyde investorer", skriver Reuters.

Det fremgår ikke, hvor stort et beløb aktionærerne havde anmodet om at få i kompensation fra Danske Bank.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også