Flere grønne aktiefonde dumper i ny analyse

Tænketanken Influencemap set på 723 aktiefonde og undersøgt, om de lever op til målene i Paris-aftalen. I analysen indgår fonde fra blandt andet Nordea, Nykredit, SEB og Danske Bank.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

I en ny analyse fra tænketanken Influencemap er der blevet uddelt karakterer til 723 "grønne" fonde. Tænketanken har undersøgt, i hvor høj grad fondenes porteføljer flugter med klimamålene i Paris-aftalen, skriver Børsen.

Fondene er delt op i 130 såkaldte klimafonde og 593 bæredygtige fonde, og analysen viser, at hovedparten ikke lever op til klimamålene i Paris-aftalen. Det gælder også flere nordiske fonde.

En svanemærket fond fra Nykredit får således en score på -35 pct. i analysen, hvor 0 pct. er neutral. Og ud af fem fonde fra Nordea, får kun to en score, der indikerer, at deres porteføljer flugter med klimamålene. De øvrige tre fonde får negative karakterer.

Danske Bank og SEB scorer henholdsvis +48 pct. og +59 pct., hvilket indikerer, at deres porteføljer flugter med klimamålene i Paris-aftalen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også