Rekord: Hver femte nye bil er en elbil

Nye tal viser, at 19 procent af de solgte biler i august var en elbil. Det er den hidtil højeste andel på en måned.
Der kommer gang i opladningen på grund af mange nye elbiler. | Foto: Jens Dresling
Der kommer gang i opladningen på grund af mange nye elbiler. | Foto: Jens Dresling
af ritzau

Der har været godt gang i salget af elbiler i august. Her udgjorde biltypen en rekordhøj andel af de solgte biler.

Der blev sidste måned solgt i alt knap 16.000 personbiler, og af dem var 19 procent elbiler. Det svarer til knap hver femte.

Det viser tal fra De Danske Bilimportører, der er brancheorganisation for bilfabrikkernes repræsentation i Danmark.

Tælles antallet af solgte plug-in-hybrider med - som både kan køre på el og benzin - udgjorde de opladelige biler 40 procent af salget. Det er dobbelt så højt som samme måned sidste år.

"Danskerne har fået flere elektriske bilmodeller at vælge imellem, hvilket har været afgørende for udviklingen," siger direktør Mads Rørvig i meddelelsen.

Udbuddet af modeller af elbiler og plug-in-hybridbiler er steget til 74 i tredje kvartal i år fra 74 samme kvartal sidste år.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også