Det er ikke uden udfordringer, at Affaldplus' ene ejerkommune, Næstved, for nyligt besluttede at påbegynde indsamlingen af tekstilaffald.

På trods af at selskabet i flere år har indsamlet tekstiler fra genbrugspladserne, rejser det kommende krav om tøjindsamling nye spørgsmål: Hvad skal der ske, i takt med at mængden vokser?

Selv om det fælleskommunale affaldsselskab forsøger at genanvende så mange udtjente sokker og aflagte t-shirts som muligt, mangler de teknologiske løsninger til at behandle dem, og det samme gør viden om den kommende bekendtgørelse på området. Men affaldet mangler ikke.

"Den første måned har vi fået lige knap et ton ind fra husstandsindsamlingen," siger Henrik Bro, teamleder i genbrugsafdelingen og ansvarlig for afsætningen af tekstil hos Affaldplus.

Manglen på teknologiske løsninger gør det dog slet og ret vanskeligt at få nogen virksomheder til at investere i fremtidig sortering og behandling af tekstilaffaldet, selv om der er flere gode grunde til det, uddyber Niels Damgaard, der er kommuneservice- og kommunikationschef hos Affaldplus.

"Der er ingen tvivl om, at der er en samfundsmæssig og miljømæssig værdi, men en økonomisk værdi? Den er svær at se lige rundt om hjørnet," siger han, da han tager imod CleantechWatch på selskabets genbrugscenter i Næstveds industrikvarter.

Her er både en genbrugsbutik, der sælger tøj, sko og møbler, samt et byggemarked, hvor Næstveds borgere kan finde alle former for materialer til deres renovationsprojekter.

Og så er der tekstilanlægget omme bagved.

Formålet med besøget er at blive klogere på den omdiskuterede genbrug af tekstiler, der har været ramt af stigende krav og faldende afsætningspriser og derfor ikke sætter gang i den store investeringslyst i den danske genvindingsindustri.

I Næstved står Affaldplus for indsamlingen, transportoptimering og kvalitetskontrol af tekstilerne, mens selve sorteringen efter planen skal overgå til private aktører som led i den nye affaldsbekendtgørelse, der forventes revideret i løbet af efteråret.

Venter på ny bekendtgørelse

Bag genbrugsbutikken kan man hos Affaldplus finde containere, sække og kasser fuld af tekstilaffald i grå, højloftede rum. Tekstilerne bliver primært indsamlet fra genbrugspladser i selskabets ejerkommuner, fortæller Henrik Bro.

Lige nu hjælper Affaldplus også en række andre selskaber på Sjælland med at få grovsorteret og afsat deres tekstilaffald. Og så har ejerkommunen Næstved for nyligt påbegyndt husstandsindsamlingen af tekstilaffald.

Selvom der ikke er tale om store mængder tekstilaffald fra husstandsindsamlingen endnu, regner Henrik Bro med, at mængden vil vokse i takt med at viden om ordningen udbredes.

"Vi forventer, at der på sigt vil komme fem til ti ton om måneden fra Næstved Kommune," siger Henrik Bro.

Langt det meste tøj og tekstil kommer dog fra de kommunale genbrugspladser.

Efter indsamlingen bliver tøjet manuelt ompakket – transportoptimeret og kvalitetskontrolleret, som Henrik Bro kalder det – af Affaldplus’ ansatte, der står langs et stort transportbånd og opdeler tekstiler og tøj.

Noget bliver sorteret fra og lagt i forskellige containere ved båndet. Der er containere til det helt ødelagte, til det rigtige gode og til det, der ikke hører til blandt tekstilaffald.

Det andet ruller videre og ender i store plasticsække, klar til at blive sendt til behandling. Som tidligere beskrevet af CleantechWatch, venter en række kommuner på at få klarhed omkring tekstilfraktionen.

Det gælder også Affaldplus.

Den nye bekendtgørelse skal gøre det tydeligt, hvad et kommunalt ejet affaldsselskab må og ikke må i forhold til sortering og genanvendelse af tekstilaffald.

"Vi går alle sammen og venter på det," siger Niels Damgaard, kommuneservice- og kommunikationschef hos Affaldplus. Han fortæller, at selskabet håber at få lov til at fortsætte med deres grovsortering.

"Det er jo det, der skal til for at få mest muligt genbrugt," siger han.

Begrænsede afsætningsmuligheder

Henrik Bro fortæller, at affaldsselskabets mål er at afsætte mest muligt til direkte genbrug – både for miljøets skyld og af hensyn til borgernes renovationstakst.

"Vi er forpligtede til at gøre det bedst muligt," siger han.

Men det er ikke alt tekstil, der kan afsættes til direkte genbrug, og selvom Affaldplus driver sine egne genbrugsbutikker, hvor tøj af en vis kvalitet kan få nyt liv hos nye ejere, er der alligevel en del af det indsamlede tekstil, der vurderes til at være for beskidt, ødelagt – eller vådt.

Den del er straks sværere at komme af med. Selvom Affaldplus forsøger at undgå at brænde tekstilerne, er der altid noget, der ender der, og netop meget beskidt eller vådt tøj er umuligt at genanvende.

"I gennemsnit kommer omkring 15 pct. af vores tekstilaffald til forbrænding," siger Henrik Bro. Resten afsættes, hvor det er muligt. Det bliver delt op i brugbart tøj, household-kategorien, der dækker over ting som gardiner og håndklæder og så en fraktion, Henrik Bro kalder for Sysav.

Fraktionen Sysav rummer tekstil, som er i for dårlig stand til at blive genbrugt, men for god stand til at blive brændt af.

"Det ryger til Sverige og bliver genanvendt," siger Henrik Bro.

Sysav, eller Sydskånes avfallsaktiebolag, tager, ud over det skånske tekstilaffald, også en del af det sjællandske. De har nemlig teknologien til det – automatiseret sortering i anlægget Siptex, der scanner tekstilaffaldet med nær-infrarødt lys og sorterer det efter fibertype og farve. Det giver mulighed for at afsætte endnu mere af tekstilaffaldet til genanvendelse.

Den teknologi mangler stadigvæk på dansk jord.

I modsætning til, når Affaldplus kan sælge tøjet i deres genbrugsbutikker eller til organisationer i andre lande, så koster det penge at sende det til behandling hos Sysav.

"Afhængigt af kvaliteten, så koster det mellem 40 og 60 euro at komme af med et ton tekstil," siger Henrik Bro. Derudover koster det naturligvis også noget at transportere tekstilaffaldet til Sverige.

Derfor forsøger Affaldplus at finde andre afsætningsmuligheder – gerne i Danmark, så borgerne i Affaldplus’ ejerkommuner kan få så lavt et renovationsgebyr som muligt og samtidig få genanvendt mest muligt tekstil.

Udfordret af billige råvarer

Hverken Henrik Bro eller Niels Damgaard tror på, at markedet for genanvendte tekstiler er lige rundt om hjørnet. Alligevel genbrugsteamlederen og kommunikationschefen forsøgsprojekter og muligheder blomstre op.

"Der er nok ikke nogen, der har set lyset endnu. Men det skal nok komme," siger Henrik Bro. Han fortæller, at de har kørt forsøgsordninger med danske virksomheder før, og håber, at der med tiden vil blive bedre muligheder for afsætning indenrigs.

"Det er ikke fordi der ikke er et marked, men det er i høj grad finansieret af dem, der betaler for affaldsbehandlingen," siger Niels Damgaard. Genanvendelse af tekstil har stadig en række udfordringer, der gør det til en urentabel forretning med den nuværende teknologi.

"Det er jo ret store investeringer, det drejer sig om. Det er ny teknologi, og de fibre, man får ud, skal ud at konkurrere med billige, jomfruelige produkter," tilføjer Niels Damgaard. Han fortæller, at selskaber som Affaldplus i mange år har genanvendt alt det, der kunne betale sig for dem.

"Men nu er vi nået til de teknisk svære og økonomisk belastende fraktioner," siger Niels Damgaard.

Tekstilfraktionen deler i hans mening mange udfordringer med plastikfraktionen, som i mange år har kostet penge for affaldsselskaberne at komme af med, fordi det genanvendte materiale både er dyrere og af ringere kvalitet end det jomfruelige.

"Nye råvarer er simpelthen for billige til, at der kan være en økonomisk gevinst i at oparbejde det," siger Niels Damgaard. Derfor hviler det, ifølge ham, på affaldsselskaberne og derigennem borgerne at opretholde et marked for genanvendte tekstiler.

Staten skal stille krav

I takt med, at offentlige instanser stiller stadigt større krav til indsamling og genanvendelse, er forhåbningen hos Affaldplus også, at det vil være med til at skubbe markedet i den rigtige retning.

"Man kan sige, at det er godt, at staten og EU stiller krav," siger Niels Damgaard.

Henrik Bro og Niels Damgaard forventer, at der med tiden vil blive mindre efterspørgsel på genbrugstøj i takt med, at folk får flere penge mellem hænderne.

"Andelen, som vi er nødt til at sende til Sysav eller lignende steder, hvor man bryder det ned, må man forvente vil vokse," siger Niels Damgaard. Samtidig håber han på, at teknologien vil blive bedre, så mere kan blive genanvendt.

CleantechWatch har spurgt miljøminister Lea Wermelin ind til hendes ambitioner for tekstilfraktionens fremtid.

Ministeren har ikke ønsket at lade sig interviewe, men Miljøministeriet har fremsendt et skriftligt svar:

"Tøjproduktion er en af de mest miljøbelastende industrier, og meget tekstilaffald ender i forbrændingsovnen. Vi skal genbruge og genanvende mere for at få klimaaftrykket ned. Men det er også nyt land for erhvervsliv og kommuner, og det er afgørende, at danskerne har tillid til, at når de sorterer, så nytter det også," skriver miljøministeren og fortsætter:

"Derfor er vi i gang med at se på, hvordan vi håndterer tekstilerne i affaldssorteringen, og partierne bag affaldsaftalen skal senere på året mødes for at se nærmere på, hvordan vi gør det konkret. For at hjælpe udviklingen af genbrug og genanvendelse af tekstiler på vej har vi afsat nye midler af til netop teknologiudvikling og demonstrationsprojekter."