Nordea-chef afviser låneproblem i landdistrikterne: "Vi er massivt til stede"

Erhvervsministeren er galt afmarcheret, når han påstår, at det er sværere for folk i landdistrikterne at få godkendt boliglån og derfor vil yde statsgaranti. Det mener Mads Skovlund, Nordeas chef for danske privatkunder. "Vi lever af at låne penge ud som virksomhed," understreger han.
Mads Skovlund, chef for danske privatkunder i Nordea. | Foto: PR/Nordea
Mads Skovlund, chef for danske privatkunder i Nordea. | Foto: PR/Nordea

Når erhvervsminister Simon Kollerup (S) på vegne af regeringen foreslår statsgaranterede boliglån i landdistrikterne, er det baseret på en forkert præmis, nemlig at det skulle være særlig vanskeligt at få lov til at låne penge i de billigste kommuner. Det fortæller Mads Skovlund, Nordeas chef for danske privatkunder, til Børsen.

Ifølge Mads Skovlund kommer forslaget ikke til "at betyde det store". 16 pct. af de boliger, der er finansieret gennem Nordea Kredit, er således placeret i områder af landet med kvadratmeterpriser under 8000 kr., hvilket er et af kriterierne for at få del i en kommende garanti.

"Vi er massivt til stede i flere af de postnumre – og det bliver vi ved med at være. Vi er til stede, fordi vi lever af at låne penge ud som virksomhed," lyder det fra Mads Skovlund, der dermed afviser ministerens påstand om et større mørketal af købere, der afvises i døren og dermed ikke optræder i statistikken over formelle afslag.

Regeringsforlaget vedrører belåningen mellem 60 og 90 pct., hvilket vil sige både en del af realkredit- og banklån.

Støttepartier ser positivt på forslag om statsgaranti på boliglån i landdistrikter 

Landets største udlåner om Kollerups statsgaranterede boliglån: Vi løfter allerede opgaven 

Simon Kollerup vil kickstarte boligmarkedet i landdistrikterne med ny statsgaranti på boliglån 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også