Forsikringsselskaber vil ikke forsikre mod den næste pandemi

Det er ikke til at gennemskue risikoen ved og for en pandemi. Derfor kan forsikringsselskaberne ikke udbyde en pandemiforsikring, som regeringens ekspertgruppe ellers har luftet muligheden for, lyder det fra branchen.
Monica Diaz er koncerndirektør for Landbrug og Erhverv i Topdanmark. | Foto: PR
Monica Diaz er koncerndirektør for Landbrug og Erhverv i Topdanmark. | Foto: PR
af marketwire

En ekspertgruppe nedsat af regeringen lufter muligheden for, at virksomheder skal forsikre sig mod fremtidige pandemier, så de undgår konsekvenserne af statens restriktioner. Men den idé sparkes til hjørne af landets syv største forsikringsselskaber.

Det skriver Berlingske Business.

De centrale anbefalinger fra regerings ekspertgruppes rapport lyder på at virksomheder, der rammes af restriktioner og nedlukninger i tilfælde af fremtidige sundhedskriser, bør kunne forsikres.

"Konklusionen er, at det ikke på nuværende tidspunkt giver mening at lancere en decideret pandemiforsikring, fordi der fortsat er mange ubekendte forhold, som vi trods avancerede modeller og risikovillighed ikke kan beregne," skriver Monica Diaz, der er koncerndirektør for Landbrug og Erhverv i Topdanmark, i en e-mail til Berlingske.

En forsikringsordning, som den ekspertgruppen lægger op til, kan ifølge underdirektør i Forsikring og Pension Torben Weiss Garne ikke lade sig gøre grundet risiko.

Det kommer af, at Finanstilsynet stiller krav om, at forsikringsselskaberne skal kunne gennemskue risikoen, inden de bevæger sig ind på et marked. Man risikerer at lave en dækning, der rammer skævt i forhold til den næste krise.

"Man laver jo ikke en minkforsikring, der dækker det forløb, som vi har set," siger Torben Weiss Garne.

Ifølge Berlingske Business ønsker erhvervsminister Simon Kollerup (S) ikke at kommentere forsikringsselskabernes afvisning, så længe de politiske drøftelser er i gang.

Venstre kritiserer regeringens ekspertgruppe: "Man kan ikke lukke nattelivet ned og sige, at de skal klare det selv" 

F&P kritiserer fælles EU-forsikring mod pandemier: "Tankerne bør skrinlægges" 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også