Overblik: Regeringens udspil til et nyt medieforlig

Demokratisk kontrol med tech-giganterne er et af hovedpunkterne i regeringens medieudspil, som kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterede torsdag formiddag. Se de øvrige overskrifter i udspillet her.
Ane Halsboe-Jørgensen foreslår bl.a. at etablere en medieombudsmand efter svensk forbillede. | Foto: Rikke Kjær Poulsen / RitzauScanpix
Ane Halsboe-Jørgensen foreslår bl.a. at etablere en medieombudsmand efter svensk forbillede. | Foto: Rikke Kjær Poulsen / RitzauScanpix

To et halvt år efter, at den socialdemokratiske regering og dens støttepartier meldte ud, at det seneste medieforlig skulle erstattes af et nyt, har regeringen fremlagt sine prioriteter for, hvad et nyt forlig skal indeholde.

Kontrol med tech-giganterne, øget støtte til lokale og regionale medier og mindre til de landsdækkende, styrket regional dækning fra DR og en ny model for mediestøtten er blandt hovedpunkterne i udspillet.

Få overblikket over regeringens udspil her:

Demokratisk kontrol med tech-giganterne

- Der indføres et kulturbidrag for streamingtjenester på fem pct. af deres omsætning i Danmark. Bidraget skal gå en større public service-pulje samt øge tilskuddet til danske film.

- Danmark tager initiativ til at samle en gruppe lande, som alle vil arbejde for, at tech-giganterne underlægges øget demokratisk kontrol og gennemsigtighed.

- Tech-giganterne anmodes officielt om at dele deres algoritmers effekt på det danske samfund.

- Der arbejdes på at forhindre udenlandsk kontrol med danske mediers indhold.

Mere public service til unge fra DR

- DR skal styrke sit public service-indhold til unge.

- DR skal styrke sin lokale og regionale dækning.

- DR skal være transparent om sine algoritmer og personalisering af indhold. Det skal gøre tydeligt for brugerne, hvordan anbefalet indhold er udvalgt.

Mere lokal og regional journalistik

- Omfordeling af redaktionel produktionsstørre fra store landsdækkende nyhedsmedier til lokale/regionale nyhedsmedier.

- Omfordelingen skal bidrage til, at medier også placeres uden for de fire største byer.

- Udviklingsstøtte til at lokale og regionale medier kan blive mere digitale.

- En ny pulje til distriktsblade og ugeaviser.

- En ny pulje til samarbejde mellem public service-medier og lokale og regionale medier.

Ny model for mediestøtten

- Mindske det eksisterende tekstkrav i den redaktionelle produktionsstøtte og åbne for billede og lyd.

- Gøre innovationsstøtte platforms- og teknologineutral.

- Stille krav om at modtagere af mediestøtte skal leve op til de gældende overenskomstlignende løn- og arbejdsvilkår på området.

- Gøre det lettere for nye medie-iværksættere at bruge belønningsbaseret crowdfunding.

Medieansvar i en tid med bloggere og influencere

- Pressenævnets rolle og etablering af en medieombudsmand efter svensk forbillede.

- Hvordan influencere og bloggere med flere kan stilles til ansvar for deres publicerede indhold.

- Hvordan de bancheetiske normer og standarder kan styrkes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også