Regeringsændring kommer fredag formiddag

Efter Benny Engelbrecht torsdag aften valgte at trække sig som transportminister, præsenteren regeringsændringen kl. 11 fredag
Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer ændringer i regeringen for dronningen klokken 11 fredag. | Foto: Mads Claus Rasmussen
Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer ændringer i regeringen for dronningen klokken 11 fredag. | Foto: Mads Claus Rasmussen

Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer ændringer i regeringen for dronningen klokken 11 fredag.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Regeringsrokaden finder sted, efter at Benny Engelbrecht (S) torsdag aften valgte at trække sig som transportminister.

Han gik af efter en sag om manglende beregninger for klimabelastningen bag en infrastrukturaftale sidste år. Forløbet fik regeringens støtteparti Enhedslisten til at miste tilliden til Engelbrecht som transportminister.

"Jeg har gjort mit bedste for at belyse den her sag. Jeg har også beklaget forløbet, og jeg er selvfølgelig både ked af og ærgerlig over, at Enhedslisten har valgt at sige, at de ikke har tillid til mig – og på den baggrund har jeg valgt at trække mig som minister," sagde Engelbrecht i en pressemeddelelse torsdag.

Beslutningen kom efter et dramatisk forløb torsdag, hvor Engelbrecht forgæves kæmpede for sit politiske liv igennem et næste tre timer langt samråd.

Men Enhedslisten var ikke tilfreds.

"Det er vores helt klare vurdering, at ministeren har tilbageholdt klimatal og dermed vildledt folketinget," sagde partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, efterfølgende.

"Det er indlysende at hemmeligholdte tal havde gjort en forskel i forhandlingslokalet," sagde hun.

SF og De Radikale, som er regeringens andre støttepartier, var parate til at lade Engelbrecht slippe med en såkaldt politisk næse. Den udtrykker kritik af en minister. Men har som sådan ingen direkte konsekvenser.

Der tegnede sig et flertal imod Engelbrecht torsdag aften efter Enhedslistens melding. Også Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige var klar til at stemme for et mistillidsvotum.

Benny Engelbrecht færdig som transportminister 

Minister var kendt for at lytte og satte stort aftryk: Exit ærgrer transportbranchen

Morten Bødskov kendte til centrale klimatal for hybridbiler

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også