Techvirksomheden Meta kan blive nødt til at lukke sine sociale medier, Facebook og Instagram, i Europa.

Det kan ske, hvis de ikke længere må bruge servere i USA til at lagre europæisk data.

Sådan lyder det i en rapport fra Meta, det tidligere Facebook, der udkom fredag i forbindelse med virksomhedens seneste kvartalsrapport.

Problemerne udspringer af en manglende aftale om transatlantisk dataoverførsel.

EU-domstolen vendte i sommeren 2020 tomlen ned til Privacy Shield-aftalen, som på det tidspunkt var lovgivningsramme for overførsel af data mellem EU og USA.

Siden har området været uden en fast ordning.

Kan man ikke nå til enighed om en ny ramme for transatlantisk dataoverførsel, og der ikke findes alternativer, "vil vi sandsynligvis ikke være i stand til at tilbyde vores produkter og tjenester, herunder Facebook og Instagram, i Europa", skriver Meta.

Ifølge Mikkel Flyverbom, professor (med særlige opgaver) i kommunikation og digitale forandringer på Copenhagen Business School (CBS), handler det om at sætte begrænsninger for, hvordan data kan flyttes rundt i verden, og hvilke sammenhænge den indsamlede data bruges i.

"Så det er et opgør med, at der måske før i tiden var ret frie rammer, i forhold til hvad man kunne med data, og hvad man kunne høste og genbruge data til. Det bliver mindre og mindre lovligt og sværere og sværere at gøre. Det tror jeg, Meta reagerer på," siger Mikkel Flyverbom.

Han mener dog ikke, at der her og nu er risiko for, at de sociale medier pludselig forsvinder.

"Lige nu tror jeg mest, at det handler om at spille med musklerne og opridse et scenarie, der er så radikalt, at man måske passer på med at lave regulering, der ender i det. - Men man kunne godt forestille sig, at det bliver svært at drive en virksomhed som Meta, hvis den ikke vil leve op til europæisk lovgivning," siger han.

Mikkel Flyverbom peger på Australien, der gennem lovgivning har tvunget techgiganterne til at betale til lokale medier, når der lægges link til nyhedshistorier ud på deres platforme.

Facebook kæmpede inderligt imod og afbrød muligheden for nyhedsdeling. Blokeringen blev først ophævet efter flere dage.

"Deres forretningsmodel er baseret på, at man kører den samme tjeneste i hele verden. Man baserer sig på amerikansk lovgivning og bruger det som afsæt for alt, man gør. Så hvis man skulle acceptere europæiske standarder plus de amerikanske, skal man til at tilpasse sine tjenester. Det er slet ikke umuligt, men det er meget mere økonomisk og på anden vis krævende at gøre," siger Mikkel Flyverbom.