Advokater tømmer kassen i konkursboet efter Lux Leasing

Der var ikke penge tilbage til Skat og aktionærerne, efter at konkursboet efter billeasingfirma måtte betale knap 12 mio. kr. til kuratorerne fra henholdsvis Kammeradvokaten og Accura.
Sø- og Handelsretten godkendte i september ifølge Berlingske et salær på 11,6 mio. kr. til kuratorerne i boet efter Lux Leasing. | Foto: Anthon Unger
Sø- og Handelsretten godkendte i september ifølge Berlingske et salær på 11,6 mio. kr. til kuratorerne i boet efter Lux Leasing. | Foto: Anthon Unger

Advokater har indkasseret 11,6 mio. kr. som kuratorer i boet efter Lux Leasing, der gik konkurs, efter politiet i 2013 slog til mod firmaet på grund af mistanke om blandt andet skattesnyd og hvidvask, skriver Berlingske.

Andreas Mylin, der sidste år rykkede fra advokatfirmaet Accura til Holst, blev udpeget som kurator af firmaets bank og bestyrelse, mens Skat trak sit sædvanlige kort i form af Boris Frederiksen fra Poul Schmith/Kammeradvokaten.

Konkursboet blev afsluttet i september sidste år, og her stod det klart, at der efter advokaternes salær ikke var penge til hverken Skat eller aktionærerne. Det fik tre aktionærer til at klage til skifteretten, som dog afviste at gå videre med sagen.

Boris Frederiksen peger ifølge Berlingske blandt andet på, at konkursboet var komplekst og krævede mange kræfter, da advokaterne blandt andet kæmpede med at finde hoved og hale i krav ”af dubiøs karakter” mod ”personer fra kriminelle miljøer” og ”konkrete og alvorlige persontrusler over for en af Accuras advokater fra en navngiven person”.

Accura-partner rykker til konkurrent – tager advokathold med sig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også