Netto-chef om oplæg til CO2-afgift: Det skal ikke bare være en ny skat

Netto-direktør Michael Løve kan sagtens se rigtigt gode elementer i særligt den ene af tre modeller, som tirsdag blev fremlagt som element i en ny grøn skattereform. Men skal den grønne omstilling virkelig styrkes, bør den følges op af en skattesænkning på anden vis.
Nettos direktør, Michael Løve. | Foto: Jens Hartmann
Nettos direktør, Michael Løve. | Foto: Jens Hartmann

Michael Løve, der er direktør for Netto Danmark og formand for Klimapartnerskabet for handlen, kan sagtens se en masse gode ting i, at der indføres en ensartet CO2-afgift som del af en grøn skattereform, men den skal følges op af bedre muligheder for at drive forretning.

Det siger han til Børsen.

"Jeg kan være bekymret for, at det bare bliver til endnu en afgift, og at man ikke er omhyggelig med at sænke afgifterne et andet sted. Om det så er selskabsskatten eller andre, ved jeg ikke. Men pointen er, at det ikke bare skal være en ny skat. Det skal være en afgiftsomlægning, som driver en adfærd, fordi de mest klimabelastende ting bliver dyrere," siger Michael Løve.

Han kalder videre den første af tre opstillede modeller den mest logiske. Her vil det fra 2030 koste virksomhederne, der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem, 750 kr. pr. ton udledt CO2. De øvrige får nedslag på 50 pct. Som del af den model lægger ekspertgruppen med professor Michael Svarer i front op til, at virksomhederne får generelle lettelser i selskabsskatten.

Fiskeindustrien ser sig selv som den store taber i nyt udspil om CO2-skat

Ekspertgruppe foreslår tre modeller for CO2-afgift

Opdrætsbranche opfordrer til balanceret CO2-afgift på fisk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også