Erhvervslivet bakker op om sanktioner - bare de er tydelige
Der er forståelse idansk erhvervsliv for, at det er nødvendigt med skrappe sanktioner fra vestlig side over for Rusland.
Også selv om det kommer til at gå ud over den danske eksport af varer og tjenesteydelser til Rusland for 15 milliarder kroner.
Det siger viceadministrerende direktør Thomas Bustrup, Dansk Industri (DI).
"Jeg er sikker på, der er bred opbakning i dansk erhvervsliv til, at vi er kommet dertil, hvor instrumentet omkring sanktioner er det rigtige at bruge. Det vigtige for os er, at sanktionerne bliver klare og tydelige, og at de er vedtaget i EU og helst koordineret med USA."
EU har i forvejen flere sanktionsregimer mod Rusland som følge af blandt andet annekteringen af halvøen Krim i 2014.
Det er ikke alle disse sanktioner, der ifølge DI-direktøren har været lige tydelige og klare. Derfor er håbet, at de nu bliver formuleret på en måde, så de ikke kan misforstås, hverken af Danmark eller andre EU-lande.
EU har fremlagt flere forslag til sanktioner mod Rusland. Her lyder det blandt andet, at man vil gøre det sværere for Rusland at handle med EU.
Desuden vil man ramme banker, der finansierer russisk militær.
DI-direktøren er ikke i tvivl om, at det på den ene eller den anden måde vil ramme danske virksomheder.
"Vi har en årlig eksport på 15 milliarder kroner til Rusland, som er vores 16. eller 17. største eksportmarked. Derudover har vi en lang række danske virksomheder, der har investeret i Rusland, og som har russiske ansatte og russiske selskaber. Det vil ramme på den ene eller den anden vis. Investeringslysten for de danske virksomheder vil være på frysepunktet i den tid, der kommer nu," siger Thomas Bustrup.
Direktør Jakob Brandt fra SMVdanmark, der repræsenterer de små og mellemstore virksomheder, har også forståelse for behovet for sanktioner.
Men sanktionerne bør ifølge direktøren udløse en hjælpepakke, som vil holde hånden under de virksomheder, der bliver ramt hårdest på tab af eksport til Rusland.
"Jeg har fuld forståelse for, at regeringen griber til sanktionsvåbnet. Det er det rigtige at gøre, hvis man vil være en seriøs forkæmper for folkeretten og internationale forpligtelser. Men når politikerne laver sanktioner, der rammer virksomhederne, så må vi dele regningen. Derfor bør vi have en ordning ligesom ved for eksempel brexit," siger Jakob Brandt i en skriftlig kommentar.
