Danske Bank: Estisk politi fordobler antal mistænkte i hvidvasksag

Den estiske anklagemyndighed har øget antallet af mistænkte i Danske Banks hvidvasksag i landet til 19.
Danske Banks tidligere filial i Tallinn. | Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
Danske Banks tidligere filial i Tallinn. | Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

De estiske myndigheders efterforskning af Danske Banks hvidvasksag er kommet et skridt videre, skriver berlingske.dk.

Antallet af mistænkte tidligere ansatte i Danske Bank er blevet næsten fordoblet, og milliardstore pengestrømme er forbundet til konkrete forbrydelser verden over.

Det fremgår af en rapport udarbejdet af den estiske anklager. Den viser, at nu i alt 19 tidligere Danske Bank-ansatte mistænkes for at have hvidvasket penge. Det skal være sket i fællesskab og på koordineret vis og for egen vindings skyld.

Tidligere har myndighederne haft fokus på ti tidligere Danske Bank-ansatte, skriver Berlingske.

Materialet slår desuden fast, at pengene i mange tilfælde oprinder fra strafbare forhold, heriblandt it-svindel i USA, bedrageri i Iran og Georgien, svindel med cigaretter i USA og sager om bedrageri og hvidvask i Schweiz.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også