Nykredit ser ikke Ukraine-uro give langvarigt pres på aktierne

Selv om der i øjeblikket er kurspres på aktierne, bliver det formentlig ikke langvarigt, vurderer Nykredit.
Foto: Andrew Kelly/REUTERS / X02844
Foto: Andrew Kelly/REUTERS / X02844
AF MARKETWIRE

Aktiemarkederne har fået nye bekymringer med Ukraine-konflikten, der i februar har afløst januars rente- og inflationsbekymringer.

De seneste dages begivenheder har eskaleret konflikten, men den overordnede investeringsmæssige konklusion er ifølge Nykredits chefstrateg, Frederik Engholm-Hansen, intakt.

”Vi venter ikke noget langvarigt negativt aftryk af konflikten på globale aktiemarkeder,” skriver Nykredits chefstrateg.

Europæiske aktier er gennem Europas større afhængig hed af Rusland mere udsatte, vurderer Nykredit, der pointerer, at europæiske aktier da også over de seneste to uger har tabt lidt af det forspring, de havde op bygget i år i forhold til de amerikanske.

Ruslands beslutning om at anerkende regionerne Lugansk og Donetsk som selvstændige har givet yderligere ængstelse de seneste døgn.

Tiltaget er ifølge Nykredit dog taget med relativ ro på aktiemarkederne, hvilket sandsynligvis skal ses i lyset af, at den region som Rusland lægger sin store hånd på, som bekendt i årevis har været præget af uroligheder og spændinger.

Men Ruslands skridt har affødt sanktioner fra Vesten.

Går Rusland længere endnu herunder trænger ind i den resterende, mere stabile del af Ukraine, kan skrappere restriktioner mod russisk økonomi komme i spil, vurderer Frederik Engholm-Hansen.

Nykredits chefstrategs hovedscenarie er, at Putin ikke går længere end det østlige Ukraine.

”Vi vurderer det desuden som mindre sandsynligt, at vi ender i en situation, hvor russerne som eventuel gengældelse mod vestlige sanktion er stopper eksporten af energi til Europa,” skriver Nykredit.

Nykredits overordnede analyse peger ikke i retning af, at omlægninger i porteføljen er påkrævet, men man kan begrænse en eventuel negativ effekt ved blandt andet at skrue op for eksponeringen i USA relativt til Europa og/eller skrue op for andelen af lange obligationer.

Læs mere her:

Global speditør: Ukraine-konflikt skaber store risici for forsyningskæderne

Flere pensionsselskaber vil droppe russiske investeringer

Japan indefryser russeres aktiver som straf i Ukraine-konflikt

USA's sanktioner afskærer Ruslands regering fra vestlige penge

EU-lande enige om sanktioner - vil ramme Ruslands handlekraft 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også