Regeringen overvejer Ørsteds køb af russisk gas

Klima- og energiminister vil ikke udelukke nogen muligheder i forhold Ørsteds køb af russisk gas.
Foto: LISELOTTE SABROE
Foto: LISELOTTE SABROE
af RITZAU

Regeringen holder alle muligheder åbne, i forhold til om Ørsted kan fortsætte med at købe gas af russiske Gazprom.

Det siger klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) på vej ind til møde mandag med de øvrige EU-landes energiministre i Bruxelles.

"Jeg kan ikke komme det nærmere nu, end at vi ikke udelukker nogen muligheder. Vi er i gang med at analysere, hvad der rent faktisk vil kunne lade sig gøre. Og det skal selvfølgelig ses i sammenhæng med de generelle sanktioner, som vi laver på europæisk plan," siger Dan Jørgensen.

Spørgsmålet om Ørsteds køb af gas fra russiske Gazprom er blevet aktuelt efter Ruslands invasion af Ukraine.

Efter en lidt tøvende start på EU-topmødet i sidste uge har EU og medlemslandene hen over weekenden skærpet sanktionerne mod Rusland markant.

Det har betydet et stort fald i den russiske valuta og ført til, at den russiske børs ikke er åbnet mandag efter store kursfald oven på angrebet. Hidtil har EU dog ikke direkte lukket for køb af russisk energi i en situation, hvor energipriserne i Europa i forvejen er høje.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også