Danmarks største raffinaderi har købt sin sidste russiske råolie

Selv om en råolietanker stadig er på vej fra Kalundborg til Murmansk, vil Kalundborg Refinery ikke købe russisk råolie fremover.
Kalundborg Refinery, som det hedder i dag, blev i januar solgt af Equinor til Klesch Group. | Foto: Finn Frandsen
Kalundborg Refinery, som det hedder i dag, blev i januar solgt af Equinor til Klesch Group. | Foto: Finn Frandsen

Danmarks største olieraffinaderi har ikke planer om at købe mere råolie fra Rusland. I skrivende stund er tankskibet Georgy Maslow derfor på sin sidste tur for Kalundborg Refinery nord om Norge til havnebyen Murmansk på Ruslands nordvestkyst.

Ifølge Kalundborg Refinery er der tale om levering på en handel, der blev indgået flere uger før EU begyndte at indføre sanktioner mod Rusland som følge af invasionen af Ukraine.

"Vi er bekendt med alle sanktioner pålagt af EU, Danmark og Tyskland," siger Svend Erik Jørgensen, der leder produktionen på Kalundborg Refinery.

"Vi køber råolie med adskillige ugers leveringstid. Den levering, der er tale om her, blev købt før sanktioner blev indført."

Han fremhæver at raffinaderiet ikke har planer om at købe yderligere råolie fra Rusland, selvom råolien på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af sanktioner.

Raffinaderiet i Kalundborg producerer producerer omkring 5,5 mio. ton. olieprodukter om året – blandt andet naphta, benzin, diesel og fuelolie, primært til det skandinaviske marked. Det blev i januar overtaget af Klesch Group fra norske Equinor.

Med Kalundborgs beslutning lader det til at være slut med at raffinere russisk råolie i Danmark.

Landets andet raffinaderi, Crossbridge Energy Fredericia, meddeler nemlig, at de ikke raffinerer russisk råolie og i øvrigt ikke er tunet til at kunne håndtere dette. I stedet bruger Crossbridge hovedsageligt Nordsøolie, siger selskabet til EnergiWatch.

Frygt for råoliesanktioner mod Rusland hæver prisen 

Dan Jørgensen: Europa kan klare den uden russisk gas

Exxon Mobil trækker sig fra Rusland 

Nord Stream 2-firma erklærer sig konkurs i Schweiz 

Ørsted kan forgylde Gazprom ved at droppe aftale

I 80'erne var han kendt som "ådselskapitalist" - nu vil amerikansk magnat give dansk olieanlæg en grøn profil

Raffinaderiet i Kalundborg skifter navn og får ny direktør 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også