DLG og Danish Agro stopper aktiviteter i Rusland

DLG stopper sin produktion af vitaminer og mineraler i Rusland samt alle andre kommercielle aktiviteter i landet som følge af krigen i Ukraine. Den anden store danske grovvarekoncern, Danish Agro, følger trop med et stop for sin samhandel med russiske virksomheder. (Opdateret)
Foto: Niels Hougaard/ERH
Foto: Niels Hougaard/ERH

DLS melder om stop for alle aktiviteter i Rusland og den samme melding kommer umiddelbart efter fra den anden store grovvarekoncern Danish Agro. Mandag meldte mejerikoncernen Arla om stop for aktiviteter i Rusland.

Ifølge en pressemeddelelse fra DLG tirsdag er det slut med alle koncernens kommercielle aktiviteter i Rusland.

”DLG stopper alle kommercielle aktiviteter i Rusland. Dette inkluderer det delvise ejerskab af en virksomhed, der producerer og sælger vitaminer og mineraler. Endvidere vil DLG’s import af varer fra Rusland og Belarus samt salg til de to lande blive stoppet,” fremgår det kortfattet.

Andelskoncernen Danish Agro følger i hælene på konkurrenten DLG.

”Vi har besluttet at suspendere al samhandel med Rusland,” siger Søren Møgelvang Nielsen, kommunikationsdirektør i Danish Agro, til AgriWatch.

Beslutningen får især en betydning for importen, hvor Danish Agro har importeret og andre råvarer fra Rusland til især selskabets baltiske lande.

Danish Agro har et selskab af administrativ karakter i Moskva, hvor der har været fem medarbejdere.

”Det selskab bliver nu lukket ned, og de fem medarbejdere bliver opsagt,” fortæller Søren Møgelvang Nielsen.

Han fortæller desuden, at Danish Agro har 11 medarbejdere, der ind til nu har haft base i Ukraine. Alle de medarbejdere er blevet tilbudt at blive rykket til andre lande med assistance fra Danish Agro.

Det tilbud har nogle medarbejdere taget imod ved at rykke til Tyskland og Danmark, mens andre er blevet i Ukraine.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også