Nye EU-sanktioner rammer endnu flere russiske oligarker

EU har offentliggjort nye sanktioner, der rammer yderligere 14 russiske oligarker foruden fremtrædende forretningsfolk og den hviderussiske banksektor.
Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen., skriver på Twitter, at der vil følge yderligere sanktioner mod Rusland. | Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen., skriver på Twitter, at der vil følge yderligere sanktioner mod Rusland. | Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Ruslands invasion af Ukraine har onsdag udløst yderligere sanktioner fra EU.

EU-Kommissionen har således offentliggjort en stribe sanktioner, der blandt andet rammer 160 personer, herunder 14 russiske oligarker.

”Vi strammer grebet yderligere i forhold til sanktioner som reaktion på Ruslands militære aggression mod Ukraine,” skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag på Twitter.

Sanktionerne rammer også fremtrædende forretningsfolk og den hviderussiske centralbank.

146 personer fra Føderationsrådet, det ene kammer i Ruslands parlament, er også ramt af sanktionerne. Det siger en EU-diplomat onsdag.

Sanktionerne rammer desuden fremtrædende forretningsfolk, den hviderussiske centralbank og tre øvrige store banker i Hviderusland.

Navnene på de sanktionerede personer ventes at blive afsløret senere onsdag. Det sker, når sanktionerne formelt offentliggøres af EU.

EU indførte allerede sanktioner mod Rusland, efter at russerne annekterede Krim i 2014. De seneste er indført, efter at Rusland anerkendte Luhansk og Donetsk som uafhængige og efterfølgende invaderede Ukraine.

Siden 2014 har EU indført sanktioner mod 840 personer og 53 selskaber.

Kreditvurderingsbureau forudser russisk betalingsstandsning

Den russiske stat vil betale sine långivere i rubler

G7-lande og EU arbejder på kryptosanktioner mod Rusland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også