Carlsberg vurderer fortsat situationen i Rusland

Det danske bryggeri Carlsberg er trods flere konkurrenters exit fra Rusland stadig afventende.
Carlsberg-hovedsædet i Valby. | Foto: Finn Frandsen
Carlsberg-hovedsædet i Valby. | Foto: Finn Frandsen
Marketwire

Det hollandske bryggeri Heineken vil stoppe al produktion og salg af Heineken-øl i Rusland. Det oplyste bryggeriet onsdag. Samme melding kommer ikke umiddelbart fra danske Carlsberg:

”Vi fortsætter med at vurdere situationen og vil give en opdatering så hurtigt som muligt,” oplyser bryggeriet i en mail til MarketWire.

Heineken har ligeledes valgt at isolere sine russiske aktiviteter for at stoppe bevægelserne af pengestrømme og udbytte hen over grænserne. Heineken vil heller ikke længere acceptere nogen former for økonomiske gevinster fra russiske aktiviteter, ligesom bryggeriet tidligere har stoppet alle nye investeringer i landet og eksporten til Rusland.

Carlsberg har tidligere meldt ud, at det har stoppet alle nye investeringer i Rusland og eksport fra andre selskaber i koncernen til sit russiske bryggeri, Baltika Breweries.

Men det danske selskab fortsætter sin lokale produktion i Rusland.

Carlsberg har otte bryggerier i Rusland og beskæftiger flere end 8000 russere.

Heineken stopper russisk produktion og salg af hovedbrand

Pepsico og Coca-Cola stopper i Rusland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også