FLSmidth anklages for sanktionsbrud i Belarus

Cement-og mineudstyrskoncernen FLSmidth kritiseres for først meget sent at have trukket sig fra leverancer til et belarussisk mineprojekt, hvor en sanktionsramt russisk oligark er storaktionær.
Oligarken Mikhail Gutseriev blev sidste sommer sanktioneret af EU på baggrund af sit tætte forhold til den belarussiske diktator Alexandr Lukasjenko (billedet). | Foto: Tut.by/Reuters/Ritzau Scanpix
Oligarken Mikhail Gutseriev blev sidste sommer sanktioneret af EU på baggrund af sit tætte forhold til den belarussiske diktator Alexandr Lukasjenko (billedet). | Foto: Tut.by/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

FLSmidth anklages for at have brudt EU’s sanktioner, der indført mod en minekundes russiske storaktionær.

Det skriver Finans.

Der er tale om et mineprojekt i Belarus, hvor FLSmidth indstillede sine leverancer i december efter indførelsen af amerikanske sanktioner. Eksperter mener dog, at ingeniørkoncernen allerede måneder inden burde have droppet projektet til en værdi af 360 mio. kr., fordi EU sanktionerer storaktionæren i mineprojektet, den russiske oligark Mikhail Gutseriev.

Gutseriev blev sidste sommer sanktioneret af EU på baggrund af sit tætte forhold til den belarussiske diktator Alexandr Lukasjenko.

”Gutseriev-familien kontrollerer dette firma. De har majoritetsinteressen i Slavkali, og derfor er virksomheden underlagt sanktioner. Efter min mening burde alle forretninger være stoppet øjeblikkeligt,” forklarer professor Tom Kirchmaier, forsker i økonomisk kriminalitet ved Copenhagen Business School, til Finans.

FLSmidth indstillede dog samarbejdet med projektet i december, men oplyste det ikke til fondsbørsen, da koncernen vurderede, at det kunne medføre en sikkerhedsrisiko for lokale ansatte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også