Carlsbergs tidligere formand: Virksomheders krigstab skal finansieres af oligarker

Russiske rigmænd skal have regningen for krigens omkostninger, mener Carlsbergs tidligere formand, Povl Krogsgaard-Larsen.
Povl Krogsgaard-Larsen var formand for Carlsberg under det store opkøb, som bragte russiske Baltika ind i bryggerikoncernen. | Foto: Povl Krogsgaard-Larsen
Povl Krogsgaard-Larsen var formand for Carlsberg under det store opkøb, som bragte russiske Baltika ind i bryggerikoncernen. | Foto: Povl Krogsgaard-Larsen
AF MARKETWIRE

Den tidligere bestyrelsesformand i Carlsberg, Povl Krogsgaard-Larsen, vil lade russiske oligarker betale for vestlige virksomheder krigstab.

Det skriver Berlingske Business.

Flere virksomheder frygter, at Rusland vil nationalisere vestlige virksomheder som et modsvar til sanktionerne. Hvis det sker, vil vestlige virksomheder miste rigtigt mange penge.

Det har fået Povl Krogsgaard-Larsen, som fratrådte formandsposten i Carlsberg i 2012, til at foreslå, at den indefrosne kapital fra russiske oligarker, skal kompensere vestlige virksomheder for tab, heriblandt Carlsberg, hvis aktiver i Rusland konfiskeres.

”Vesten har indefrosset en betydelig mængde russisk kapital, så hvis Rusland nationaliserer Carlsberg og andre udenlandske virksomheder, så har Vesten jo de indefrosne midler, som krigstabene kan modregnes i,” siger Povl Krogsgaard-Larsen til avisen.

Carlsberg ejer bryggeriet Baltika, som er en rigtig stor spiller på det russiske marked. Det er netop denne forretning, man frygter bliver konfiskeret, af den grund har virksomheden heller ikke stoppet produktion, men blot stoppet investering og markedsføring.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også