Højesteret afviser krav om en milliard til OW Bunkers konkursbo

OW Bunkers konkursbo har ved landets øverste domstol fået afvist et milliardkrav mod selskabets revisor, Deloitte, og tidligere ejer, kapitalfonden Altor. Afvisningen begrundes med, at kravet hviler på samme grundlag som en anden ikke afsluttet retssag.
OW Bunker gik konkurs otte måneder efter børsnotering. | Foto: Thomas Emil Sørensen/ERH
OW Bunker gik konkurs otte måneder efter børsnotering. | Foto: Thomas Emil Sørensen/ERH
af ritzau

Et krav på over en milliard kroner i sagen om OW Bunker under konkurs er tirsdag blevet afvist af Højesteret.

Kravet fra konkursboet mod en kapitalfond og et revisionsselskab hviler på det samme grundlag som i en anden anlagt retssag, lyder begrundelsen.

Afvisningen gælder et krav på 1.014 millioner kroner.

OW Bunker, der havde base i Nørresundby, handlede med brændstof til skibsfarten verden over og gik konkurs i 2014. Det skete blot otte måneder efter en storstilet børsnotering, som blev fejret som en stor succes.

Op til børsnoteringen var OW Bunker ejet af kapitalfonden Altor. Kort forinden trak fonden et stort beløb ud som udlodning til et selskab i Luxembourg.

Det var i december 2016, at konkursboet efter OW Supply & Trading A/S anlagde sag med krav om erstatning mod Altor og revisionsselskabet Deloitte.

Kravet lød på 200 millioner kroner. Men der blev taget forbehold for at øge kravet, så det i alt kom op på 1.214 millioner kroner.

I en ny sag anlagde OW Bunker under konkurs og Wrist Marine Supplies A/S under konkurs så sag i oktober 2017 mod de samme aktører.

Det er sidstnævnte sag, som tirsdag har fået dødsstødet af de fem dommere. Det skyldes en regel om, at man ikke kan rejse en ny sag med et krav, som indgår i en allerede anlagt og ikkeafsluttet sag.

Dommerne mener, at kravet om 1.014 millioner allerede er til bedømmelse i den først anlagte sag.

De erklærer sig dermed enige i, hvad deres kolleger i Østre Landsret nåede frem til i en dom for næsten et år siden.

Under sagen har advokat Søren Halling-Overgaard og to kolleger for konkursboet argumenteret med, at grundlaget derimod ikke er det samme.

Således er Skat kommet med et krav om 139,4 millioner kroner i udbytteskat. Det skete efter anlæggelsen af den første sag.

Hertil har modparten sagt, at der allerede i stævningen i den første sag stod, at et eventuelt skattekrav ville kunne føre til yderligere påstande.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også