Medie: Advokathuse stopper samarbejde med russiskejet it-distributør

Danske Bruun & Hjejle har ligesom et internationalt advokatfirma trukket sig som rådgiver for den danske it-distributør EET, der sidste år blev solgt til en britisk kapitalfond med russisk hovedaktionær, skriver mediet Insidebusiness.
Bruun & Hjejle ønsker ikke at kommentere sagen med henvisning til, at firmaet ikke kan udtale sig om klientforhold. | Foto: PR
Bruun & Hjejle ønsker ikke at kommentere sagen med henvisning til, at firmaet ikke kan udtale sig om klientforhold. | Foto: PR

Det internationale advokatfirma Skadden og det danske advokatkontor Bruun & Hjejle har stoppet samarbejdet med den danske it-distributør EET, der i slutningen af sidste år blev solgt til kapitalfonden Pamplona og den russiske hovedaktionær Mikhail Fridman i en milliardhandel.

Det skriver Insidebusiness.

Det skyldes ifølge mediet blandt andet, at Mikhail Fridman er blandt en række superrige russiske oligarker, der er røget på EU’s sanktionsliste som følge af krigen i Ukraine.

Ifølge Insidebusiness arbejder EET på højtryk for at finde en løsning på den uholdbare ejerstruktur, men flere advokatkontorer i København har ifølge mediet takket nej til at hjælpe med den juridiske rådgivning.

Hos Bruun & Hjejle ønsker man over for Insidebusiness ikke at kommentere sagen, fordi man ikke kan udtale sig om klientforhold, og over for AdvokatWatch er meldingen den samme.

Som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine har flere af landets største advokatkontorer meldt ud, at de dropper russiske kunder og virksomheder med russere i ejerkredsen.

Oligark med bånd til Putin er stadig medejer af dansk it-virksomhed

Danske advokater og revisorer dumper russiske kunder


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også