Maersk og Total får medhold mod Skatteministeriet i stor sag om olieskat

Maersk og franske Total har fået medhold af Østre Landret i sin skattesag mod Skatteministeriet. Med afgørelsen går Skat glip af ekstraindtægter på 10 mia. kr.
Foto: Petros Karadjias/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Petros Karadjias/AP/Ritzau Scanpix
Af Marketwire

Mandag morgen klokken 10 afsagde Østre Landsret dom i den store og principielle skattesag mellem Maersk og franske Total mod Skatteministeriet. Afgørelsen er gået selskabernes vej, mens Skatteministeriet har fået en trøstepræmie.

Det skriver Berlingske.

Retssagen omhandler Skats beskatning af Maersks olieindtægter fra forretninger i Algeriet og Qatar i perioden 2006-2016, og da Total overtog Maersks olieaktiviteter i 2017 påvirker sagen også det franske energiselskab.

Af dommen fremgår det, at ”skattemyndighedernes skøn hviler på et forkert grundlag”, og at skønnet ud fra det grundlag også er ”åbenbart urimeligt”. Med afgørelsen går Skat nu glip af ekstraindtægter på 10 mia. kr. samtidig med, at de skal betale 6 mio. kr. i sagsomkostninger.

På trods af det tilsyneladende nederlag kan skattemyndighederne hive en mindre ekstra indtægt hjem. Landsretten har fundet, at Mærsk Olie og Gas i handler med sine datterselskaber i Qatar og Algeriet har ageret i uoverensstemmelse med transferpricing-regler om armslængde.

Reglerne om armslængde betyder, at handler internt i en virksomhed skal foregå til priser, som hvis parterne var uafhængige, og det skal medvirke til, at selskaber ikke kan flytte aktiver for at formindske skatteforpligtigelser.

Indtægten fra transferpricing-overtrædelserne er ikke kendt.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) har udtalt til Berlingske, at ministeriet vil nærlæse dommen og overveje, om sagen skal ankes til højesteretten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også