Danmark følger trop: Vil forbyde salg af kroner til Rusland

Regeringen vil som led i de sanktioner, der er indført over for Rusland og Hviderusland, gøre det forbudt at sælge kontanter og værdipapirer til de to lande.
Erhvervsminister Simon Kollerup er klar med et lovforslag, der skal hastebehandles. | Foto: Jens Dresling
Erhvervsminister Simon Kollerup er klar med et lovforslag, der skal hastebehandles. | Foto: Jens Dresling
af marketwire

Regeringen vil som led i de sanktioner, der er indført over for Rusland og Hviderusland, gøre det forbudt at sælge kontanter og værdipapirer til de to lande.

Det sker for at forhindre, at den danske krone - på grund af fastkurspolitikken over for euro - kan bruges til at omgå de økonomiske sanktioner.

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.

”De hårde økonomiske sanktioner er et stærkt våben mod Putin, og i Danmark går vi ind for hårdest mulige sanktioner. Vi kan se, at Rusland er hårdt ramt på økonomien, og den russiske valuta er faldet massivt i værdi med den effekt, at rige russere er på udkig efter andre steder at placere deres formue. Vi har allerede lukket døren til EU og euroen, og med forslaget her sikrer vi, at Danmark ikke bliver et smuthul,” udtaler erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Regeringen har anmodet Folketinget om tilladelse til at hastebehandle lovforslaget. Forslaget fremsættes senere tirsdag.

Ministeriet oplyser yderligere, at Danmark sideløbende arbejder på at indføre lignende regler på EU-plan, da den danske krone ikke er den eneste valuta med denne problemstilling.

Ingen tegn på at kronen er brugt som smuthul udenom sanktioner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også