Eccos markedsføring i Rusland møder kritik

Den fortsatte markedsføring af Eccos skandinaviske mærkevarer på det russiske marked er problematisk for brandets troværdighed, lyder kritikken fra en række fagfolk, skriver Børsen.
Ecco har valgt at beholde 200 butikker i Rusland | Foto: PR/Ecco
Ecco har valgt at beholde 200 butikker i Rusland | Foto: PR/Ecco

Det signalerer en dobbelt standard, når Ecco fortsætter markedsføringen af det skandinaviske brand i Rusland, mens der politisk vendes ryggen til landet på grund af invasionen af Ukraine, vurderer en række fagfolk inden for branding og markedsføring over for Børsen.

”Ecco prøver at lukke øjnene for virkeligheden, og det er en kæmpe, gigantisk, stor fejl,” siger ejer af reklamebureauet The Brand Agency, Carsten Herholdt, der betegner det som ”kulturel utroskab”.

Hans vurdering bakkes op af Frederik Preisler, kreativ direktør i bureauet Mensch, og professor Mogens Bjerre fra CBS.

Den familieejede koncern har ikke kommenteret kritikken over for Børsen. Eccos adm. direktør, Panos Mytaros, har tidligere begrundet beslutningen om at blive i Rusland med, at man ikke vil lade sine 1800 ansatte i stikken og risikere en nationalisering. Selskabet har samtidig understreget, at man følger de politiske beslutninger, der måtte komme.

Ecco har som en af de få danske virksomheder besluttet at videreføre sine aktiviteter i Rusland, der tæller over 200 butikker, som koncernen i Bredebro købte i 2020 for et milliardbeløb, efter det tidligere er blevet drevet af en ekstern partner.

Hackernetværk truer Ecco med angreb

Jysk lukker permanent i Rusland

Derfor kan russiske butikker sende Eccos image på rutsjetur

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også