Novo Nordisk Fonden sætter fokus på fødevaremangel

Novo Nordisk Fonden, der årligt uddeler flere milliarder kroner, er klar med ny strategi, hvor fødevarekrise og prisstigninger skal under luppen. Her vil man gøre op med lovgivning på området.
Foto: Likemeat Nordic PR
Foto: Likemeat Nordic PR

Novo Nordisk Fonden er klar til at satse på et nyt kontroversielt område i form af sund og klimavenlig mad, viser en ny femårsstrategi fra selvsamme.

Det skriver Berlingske.

Derfor skal nogle af fondens midler, hvoraf der sidste år blev uddelt 8 mia. kr. gå til løsninger på en måske snarlig fødevarekrise påvirket af prisstigninger og krig i Ukraine og dertilhørende sanktioner i Rusland.

For at være med til at stabilisere situationen vil fonden sætte fart på nogle af de forskningsprojekter, som fonden støtter. Her er der bl.a. fokus på kvælstofsfikseret gødning, der kan udrydde NPK-gødning i landbruget, men det kræver, at lovgivningen på området bliver taget op til genovervejelse.

”Vi er interesserede i, hvis vi sammen med den danske regering kunne være med til at få resten af europa til at forstå, at vi har en fuldstændig forældet lovgivning, der behandler alle nye teknologier, som om de var kemikalier, som skal undersøges meget grundigt og er flere år om at blive godkendt,” siger Lars Rebien Sørensen, der er bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også