Forbrugerpriserne i USA tager største hop i 41 år

Krigen i Ukraine har ført til markante prisstigninger på energi og medvirker til bragende inflation i USA. Fra marts 2021 til marts 2022 er priserne steget 8,5 pct.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
AF RITZAU

I marts er forbrugerpriserne i USA steget med 8,5 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Det viser netop offentliggjorte tal, skriver AFP.

Det er den største stigning i mere end fire årtier. Man skal helt tilbage til 1981 for at se noget lignende.

”Den seneste måned er ondt blevet værre, fordi krigen i Ukraine har ført til markante prisstigninger på energi,” skriver Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

”Desuden er priserne på en lang række af råvarer steget voldsomt, fordi Ukraine og Rusland udgør en stor del af den globale handel. Det er særligt tilfældet for hvede, maj og solsikkeolie.”

Forleden viste de danske inflationstal den største årstigning siden 1985 på 5,4 pct.


Største stigning i forbrugerpriserne i over 35 år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også