Rigspolitichef burde have reageret straks i Minksag

Minkkommissionen uddeler hård kritik til Rigspolitiets øverste chef, Thorkild Fogde, samt til departementschef i Justitsministeriet Johan Legarth.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Minkkommissionen uddeler hård kritik til den øverste chef i Rigspolitiet, Thorkild Fogde.

Det fremgår af den offentliggjorte beretning fra kommissionen.

Rigspolitichefen burde have reageret med det samme, da han fik at vide, at der ikke var hjemmel til at kræve alle mink i Danmark aflivet.

Det gjorde han ikke, og derfor kørte politiet i flere dage videre med en ulovlig plan.

”Thorkild Fogde har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med opretholdelsen af den grove vildledning, som kunne føres tilbage til pressemødet den 4. november 2022,” lyder det i beretningen.

Thorkild Fogde var med på to pressemøder om aflivningen af mink den 4. og 7. november 2020. Kommissionen mener, at han med sin deltagelse var med til at give groft vildledende oplysninger til offentligheden.

”Det er efter kommissionens opfattelse kritisabelt, at Thorkild Fogde på pressemødet den 7. november 2020 støttede op om udmeldinger, der fastholdt minkavlere og offentlighed i en vildfarelse, som var skabt ved pressemødet den 4. november 2020, selv om Thorkild Fogde den 7. november 2020 vidste, at der manglede hjemmel til den myndighedsindsats, som var blevet iværksat,” skriver Minkkommissionen.

Kommissionen konkluderer, at Thorkild Fogde den 5. november blev bekendt med, at der manglende hjemmel til at aflive mink uden for sikkerhedszonerne.

Også to af Thorkild Fogdes medarbejdere, politiinspektør Uffe Stormly og politiassessor Birgitte Buch, kan drages til ansvar for deres rolle i Minksagen, vurderes det i beretningen.

Thorkild Fogde har siden marts 2020 været rigspolitichef. Han refererer til Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, der også får kritik i beretningen.

Om Justitsministeriet skriver Minkkommissionen:

”Det er kommissionens vurdering, at departementschef i Justitsministeriet Johan Legarth og afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen hver især har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage dem til ansvar.”

Læs mere her:

Medier: Bertelsen kan drages til ansvar i minksagen

Minkkommissionen: Statsminister vildledte groft og Statsministeriet handlede kritisabelt

Formand for minkavlere: Horribel læsning om et totalt kollaps

Overblik: Det ved vi om Minkkommissionens beretning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også