50'eren kan være på vej tilbage i hæveautomaten

Kontanthåndteringsfirmaet Nokas er i gang med at undersøge, om halvtredsersedlen kan komme tilbage i hæveautomaterne efter Nationalbankens opfordring til borgerne om at ligge inde med små sedler.
Nationalbankens anbefaling om at borgerne skal ligge inde med kontanter i små sedler får Nokas-direktør til at undersøge om 50'eren kan komme tilbage i hæveautomaterne. | Foto: Lærke Posselt/Politiken/Ritzau Scanpix
Nationalbankens anbefaling om at borgerne skal ligge inde med kontanter i små sedler får Nokas-direktør til at undersøge om 50'eren kan komme tilbage i hæveautomaterne. | Foto: Lærke Posselt/Politiken/Ritzau Scanpix

Der lød forleden helt nye toner fra Nationalbanken til danskerne:

”Nationalbanken (anbefaler), at danskerne har et eller flere fysiske betalingskort, som man kan huske pin-koderne til, der kan bruges, hvis internettet er nede, eller telefonen ikke kan anvendes. Overvej derudover at have et mindre beløb i mønter og små sedler.”

Hos kontanthåndteringsfirmaet Nokas får det topchef Morten Kierkegaard til at tænke i løsninger.

”Vi forventer, at der bliver en øget efterspørgsel på de små sedler som især 100 kr. og 50 kr. Jeg er gået i gang med at undersøge, om vi kan få 50’eren tilbage i hæveautomaterne,” siger han til FinansWatch.

De mindste danske sedler blev ellers udfaset fra kontantautomaterne i 2019, men fem år senere er der altså mulighed for at de kan komme tilbage.

”Vi forventer også, at dagligvarehandlen vil efterspørge flere byttepenge,” tilføjer Morten Kierkegaard.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også