
Ledernes Hovedorganisation har nomineret Lars Fruergaard Jørgensen, topchef for Novo Nordisk, til at vinde prisen 'Årets leder', oplyser organisatioen i en pressemeddelelse.
Bæredygtighed og digitalisering er i særligt fokus ved dette års nominering, hvilket også er årsagen til, at Lars Fruergaard Jørgensen er nomineret.
I meddelelsen fra Lederne lyder det, at Lars Fruergaard Jørgensen som topchef i Novo Nordisk har indført en række miljø- og klimainitiativer, herunder lanceret en miljøstrategi med cirkulær økonomi i centrum, samt sikret, at "Novo Nordisk opnår sit mål om udelukkende at bruge vedvarende energi i sin globale produktion i 2020".
Ud over Lars Fruergaard Jørgensen tæller listen af nominerede:
- Anja Monrad, Dells direktør for Central- og Østeuropa.
- Britta Korre Stenholdt, adm. direktør for byggemarkedet Stark Denmark.
- Michael Løve, adm. direktør i supermarkedskæden Netto.
- Connie Astrup-Larsen, adm. direktør i legepladsproducenten Kompan.
Den endelige vinder bliver fundet den 19. november under eventen Ledelsens dag, der bliver afholdt digitalt.
Novo Nordisk to suppliers: Switch to green transport or lose us as a customer