Watch Medier

Matador i skibsbrændstof rykker op som Danmarks sjetterigeste

Bunker Holding-ejeren Torben Østergaard-Nielsen, der primært har skabt sin formue på at handle med skibsbrændstof, rykker i år op i top 10 over Danmarks rigeste, viser rangliste fra Berlingske. Listen viser flere prominente navne inden for shipping.

Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

Den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen er rykket helt i top blandt Danmarks 100 rigeste, viser ranglisten Danmarks 100 rigeste, som Berlingske har opgjort.

Østergaard-Nielsen og familien avancerer i forhold til sidste år med seks pladser til en sjetteplads med en formue på 22,2 mia. kr. via Selfinvest, der blandt andet tæller koncernen United Shipping & Trading med skibsbrændstof og logistik.

Listen viser flere prominente navne inden for shipping i form af Mærsk-familien, der med en formue på 11,7 mia. kr. ligger nr. 12. på listen, hvor Stadil-familien ligger nr. 20, og familien Bohnsen er nr. 31. Sidstnævnte grundlagde sin formue via salget af rederiet Unifeeder.

Også Desmi-ejer Henrik Sørensen med familie (nr. 38), Monjasa-stifter Anders Østergaard (nr. 44) og Weco-ejer baron Johan Wedell-Wedellsborg (nr. 89) er på listen Danmarks 100 rigeste.

Har sat gang i generationsskifte

Som ShippingWatch tidligere har beskrevet, besluttede Torben Østergaard-Nielsen tidligere på året at sætte skub i et generationsskifte ved at overdrage hovedparten af livsværket til sine to døtre, Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Nielsen. De tre familiemedlemmer sidder nu hver især på en tredjedel af ejerskabet.

Selfinvest består foruden USTC af Selected Car Group samt Selfinvest Family Office, der forvalter Selfinvests investeringsaktiver.

Under USTC ligger Bunker Holding Group, der omfatter flere selskaber, der handler med olie. Det drejer sig bl.a. om Dan-Bunkering, Bunker One og Glander International Bunkering.

Også logistikselskabet SDK og tankrederiet Uni-Tankers er del af USTC.

Torben Østergaard runder en milliard før skat i sit moderselskab

Torben Østergaard overdrager hovedparten af sit livsværk til døtrene

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Vores sites – gå på opdagelse i alle vores nyheder om dansk og internationalt erhvervsliv

Vil du vide mere om en bestemt branche eller et bestemt område? Watch Medier dækker dansk erhvervsliv tættere end noget andet medie og udgiver desuden en række internationale sites. Se mere herunder.