
Den danske logistikkoncern Scan Global Logistics har hentet en international industrikapacitet ind som rådgiver til koncernens topledelse.
Det drejer sig om Bruno Sidler, der bliver tilknyttet Scan Global Logisticks som rådgiver til CEO Allan Meldgaard og bestyrelsen, der anføres af formand Tom Gartland.
Bruno Sidler har en årelang erfaring fra den internationale logistikbranche bl.a. som tidligere topchef i det schweizisk-baserede Panalpina, der i dag er en del af den danske logistikkoncern DSV. Han har også haft fremtrædende ledelsesroller i andre selskaber som EGL og CEVA.
"vi er meget glade for, at Bruno vil være en del af vores team. Hans erfaring med at opbygge en global tilstedelse for virksomheder i vores industri er uden sidestykke, og han vil tilføre en masse værdi til vores planer og ambitioner om at udbygge vores globale forretning," siger Allan Melgaard, CEO i Scan Global Logistics i en pressemeddelelse.
Scan Global Logistics køber søfragt-forretning af Postnord
Scan Global kom helskindet gennem årets begyndelse – krise forsinker vækstplan