Journalistforbundet udpeger ny presse- og kommunikationschef

DJ har hapset engagementsdirektør fra Folkekirkens Nødhjælp, som fremover skal varetage ansvaret for forbundets presse og kommunikation.
Foto: Marius Renner
Foto: Marius Renner

Dansk Journalistforbund (DJ) sætter navn på sin nye kommunikations- og pressechef, som bliver 50-årige Charlotte Harder, der hidtil har været engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp. Det skriver forbundet på sin hjemmeside.

Charlotte Harder har tidligere bl.a. haft ledende stillinger hos DR heriblandt på Deadline, som udlandschef i DR Nyheder og som redaktør på Horisont. Hun har desuden været ansat hos bl.a. Berlingske, TV 2 og Ritzau.

"Jeg er meget optaget af, hvordan DJ kan byde ind i forhold til fremtidens (og nutidens) arbejdsmarked, hvor rigtig mange medlemmer arbejder på en helt anden måde og med nogle andre rammer og vilkår, end de gjorde for 30 år siden. Hvad kommer en øget digitalisering til at betyde for medlemmernes arbejdsliv? Det er emner, hvor jeg gerne vil være med til at styrke DJ’s stemme. Derudover har jeg altid været meget optaget af pressefrihed og ytringsfrihed. Det er områder, der bliver udfordret på nye måder i fremtiden, og hvor jeg gerne vil bidrage til at sikre, at DJ markerer sig stærkt og tydeligt," siger Charlotte Harder i en pressemeddelelse fra DJ.

Ledelsen af kommunikation og presse hos DJ var senest i hænderne på Allan Visborg Andreasen, der forlod posten i efteråret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også