Watch Medier

Gyldendal henter ny kommunikationschef fra PFA

Forlag har fundet afløser for kommunikationschef, der nu har skiftet titel til forlagschef. Han skrev selv en bog sidste år - den udkom dog ikke på Gyldendal.

Niels Overgaard tiltræder hos Gyldendal 1. marts. | Foto: Ulrik Jantzen/People's Press/PR

Gyldendal får 1. marts ny kommunikationschef, når Niels Overgaard indtager posten, oplyser forlaget i en pressemeddelelse.

Den kommende kommunikationschef er hentet fra et job som chef for bæredygtighed hos PFA, hvor han tidligere har haft titel af kommunikationschef. Blandt Niels Overgaards tidligere arbejdsgivere er Danske Bank, Burson-Marsteller og Ritzau Finans. Han har desuden selv skrevet en bog om agnostisk filosofi "Det hele handler ikke om dig", der udkom i 2020 på forlaget People's Press.

"I en tid, hvor konkurrencen om opmærksomheden er hård, er det stærkt motiverende for mig at kaste mig ind i kampen for, at der bliver produceret og publiceret dansk kvalitetsindhold og undervisningsmateriale. For mig personligt er det samtidig en unik mulighed for at kombinere min baggrund inden for henholdsvis journalistik og virksomhedskommunikation med de erfaringer, jeg har gjort mig som forfatter," udtaler Niels Overgaard i meddelelsen.

Posten som kommunikationschef har hidtil tilhørt Michael Jannerup, der i december blev præsenteret som forlagschef for nonfiktion kultur hos Gyldendal.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs