Partner siger farvel til PWC efter 28 år og bliver erhvervsmægler

EDC Erhverv Poul Erik Bech i Vejle får ny partner til maj, når statsautoriseret revisior sætter sig i stolen.
"Lidt af et scoop," udtaler ejendomsmægler Poul Erik Bech om ansættelsen af virksomhedens nye partner i erhvervsafdelingen i Vejle, Arne Kristensen (billedet). | Foto: PR / EDC
"Lidt af et scoop," udtaler ejendomsmægler Poul Erik Bech om ansættelsen af virksomhedens nye partner i erhvervsafdelingen i Vejle, Arne Kristensen (billedet). | Foto: PR / EDC

Arne Kristensen tiltræder 1. maj som partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Vejle, oplyser EDC.

Han er statsautoriseret revisor og kommer fra en stilling som partner i PWC Trekantområdet, hvor han har arbejdet med revision og rådgivning, herunder bistået kunder med køb og salg af erhvervsejendomme i 28 år, fremgår det.

"Vi har været på udkig efter at udvide vores partnerkreds i Vejle, da vi ønsker at styrke vores position yderligere. Derfor er vi meget tilfredse med at have landet en stærk profil som Arne Kristensen. Vi ser det som lidt af et scoop, at vi får et så kendt ansigt i byen som partner til vores erhvervscenter der," udtaler grundlægger Poul Erik Bech i meddelelsen.

Han peger på, at virksomheden med Arne Kristensen på holdet står endnu skarpere og sammen med eksisterende partner Claus Fenger vil få det bedste fundament for at kunne udvide forretningen yderligere.

Arne Kristensen, der har boet i Vejle siden 1994, siger i meddelelsen, at han ser et enormt potentiale i at udvikle og styrke erhvervsafdelingen yderligere.

"Jeg har et stærkt netværk i Vejle og omegn og har arbejdet med revision og rådgivning om køb og salg af erhvervsejendomme, optimering af transaktioner og forretningsmodeller i mere end 30 år. Den viden og det store netværk tager jeg med til EDC Erhverv Poul Erik Bech."

EDC-mægler lejer sig ind i større lokaler hos advokat på Rådhuspladsen i Aarhus

Tidligere EDC-partner på Fyn er kommet på plads hos Nordicals

Fratrådt EDC-direktør stopper efter godt et år hos Lauritz.com – ejers kone igen i front 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også