Watch Medier

Nordea-direktør bliver partner i sønderjysk EDC-erhvervscenter

EDC Erhverv Poul Erik Bech i Aabenraa har fået ny partner i form af Morten Rask Koch Dahl, der kommer fra en stilling som direktør i den lokale Nordea-filial.

Jeg er sikker på, at vi via mit store erhvervsnetværk kan vinde markedsandele her i Sydjylland," udtaler Morten Rask Koch Dahl, nytiltrådt partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aabenraa. | Foto: PR / EDC Erhverv Poul Erik Bech

Morten Rask Koch Dahl er den 1. februar tiltrådt som partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aabenraa. Det oplyser erhvervsmægleren i en pressemeddelelse.

Den nye EDC-partner kommer med mere end 22 års erfaring fra den finansielle sektor, senest som filialdirektør i Nordea i Aabenraa og Sønderborg. Tidligere har han blandt andet arbejdet i Danske Bank og Realkredit Danmark.

"Vi er glade for, at vi nu har fundet en stærk partner til vores erhvervscenter i Aabenraa med stor erfaring fra den finansielle sektor," udtaler grundlæggeren Poul Erik Bech i pressemeddelelsen.

"Vi ser et stort potentiale i at styrke vores position yderligere og er sikre på, at vi med Morten Rask Koch Dahls erfaring, drive, resultater og ikke mindst netværk i Aabenraa og omegn vil kunne styrke vores tilstedeværelse og vores erhvervscenter yderligere," fortsætter han.

Morten Rask Koch Dahl glæder sig til at blive selvstændig erhvervsdrivende som partner hos erhvervsmægleren. Han fremhæver samtidig, at det giver tryghed at have en stor organisation bag sig.

"Siden jeg havde et indledende møde med Poul Erik Bech og Jane Bech var jeg ikke et sekund i tvivl om, at partnerstillingen i EDC Erhverv er den helt rigtige udfordring for mig. Jeg er sikker på, at vi via mit store erhvervsnetværk kan vinde markedsandele her i Sydjylland," udtaler den nye EDC-partner i pressemeddelelsen.

(Denne artikel er leveret af FinansWatchs søstermedie EjendomsWatch)

Tidligere Danske Bank-chef og nyt direktionsmedlem i Lunar har genfundet gnisten i et "volatilt" startupmiljø 

Tidligere Nordea-chef skal lede regulatorisk afdeling i Danske Bank 

Mere fra Watch Medier

Gasprisen taber lidt højde

Tirsdagens kraftigt forhøjede gaspriser faldt ud på onsdagen lidt tilbage, men nervøsitetetn i markedet er fortsat til stede.

Læs også

Relaterede